Rekordmange danskere vælger brugt Volvo med Selekt-garanti

Når behovet opstår for et nyt køretøj i garagen, vælger mange danskere at købe brugt. Alene i november blev der solgt 44.888 brugte biler i Danmark*.

En grå SUV er udstillet i et showroom sammen med andre køretøjer. Synlig branding viser, at det er en Volvo. Belysningen er blød og fremhæver bilens elegante design.

Interessen for brugte Volvo-modeller fra Volvo Selekt-programmet stiger.

Hos de danske Volvo-forhandlere er det tydeligt, at efterspørgslen er stor på de brugte biler, og specielt én gruppe af dem, er i særdeleshed i fokus blandt kunderne.

Brugte Volvo-modeller fra Volvo Selekt-programmet, kontrolleres og tjekkes igennem på 150 tjekpunkter, hvilket også giver dig som kunde en udvidet garanti. Volvo Selekt blev lanceret som brugtvognskoncept i 2019, og i år er der indtil nu solgt og leveret over 2300 Volvo-modeller fra programmet gennem de danske Volvo-forhandlere – hvilket er ny rekord.

“Vores Selekt-program er skabt for, at vi kan give kunderne den størst mulige tryghed, når de bevæger sig ud på brugtmarkedet. Her ved de, at bilen har fået et omfattende tjek af over 150 punkter i Volvo Selekt-programmet. Kunden får sikkerhed for, at bilen lever fuldt op til de danske standarder, at den er udstyret til vores marked og så får de på vores elbiler også et certifikat på batteriets helbredstilstand,” fortæller Rasmus Falbe, Remarketing Manager hos Volvo Car Denmark.

Stammer din brugte Volvo fra et andet europæisk land, er det også en fordel at købe gennem Selekt-programmet. På den måde er du sikker på, at bilen har fået foretaget et såkaldt “landeskifte”, så den ved, at den eksempelvis skal ringe op til den danske kundecentral, hvis du skulle få brug for assistance.

Leder du efter en fuldelektrisk brugt Volvo, vil du også sætte pris på det certifikat, du gennem købet af en Volvo Selekt-brugtvogn får med på bilens batteri. Her har vores autoriserede teknikere udført et State-of-Health-tjek på batteridelen. Det er dokumenteret i et certifikat, som viser dig helbredstilstanden på elbilens højvoltsbatteri – altså hvor mange procent af batteriets oprindelige kapacitet, der fortsat er til rådighed.

Alle biler bliver inden udlevering også kontrolleret for, om der er nye softwareopdateringer fra fabrikken. Det gør at den nyeste software altid er installeret i bilen inden udlevering til kunden. Oveni det er du som Selekt-kunde også dækket af 12 måneders Volvo Assistance i hele Europa, hvis uheldet skulle være ude.

“Hos Volvo går vi op i sikkerhed, men også at give vores kunder den maksimale tryghed, når de køber bil – både ny og brugt. Derfor er vi rigtig glade for, at der er så mange danskere, der kan se en fordel i at købe en brugt bil fra vores Volvo Selekt-program,” fortæller Tobias Altehed, Direktør for Volvo Car Denmark.

Volvo Selekt-programmet blev oprettet i 2019. I år til dato er 2.300 brugte Volvo-modeller blevet solgt gennem garanti-programmet, hvilket er ny rekord.

4 facts om Volvo Selekt

– Selekt-programmet blev lanceret i 2019. I 2024 er der solgt 2.300 biler gennem programmet, hvilket er ny rekord.
– Volvo Selekt-biler gennemgås via et 150-punkts tjekskema, så det bliver sikret og dokumenteret at bilen lever op til Volvo Car Denmarks strenge krav og normer.
– Køber du en fuldelektrisk Selekt-Volvo, får du et State-of-Health-certifikat på batteriet.
– 12 måneders Volvo Assistance i Europa følger med, når du køber en brugt Volvo Selekt-bil.

*Tal fra Bilstatistik


>> Udforsk Volvo SELEKT

Del