Den nye fuldelektriske Volvo EX90 SUV er klar og på vej

Det første parti af vores flagskibs-SUV bliver lige nu sendt af sted til vores forhandlere i USA og Europa, og de første kunder får deres biler inden udgangen af denne måned.

Volvo EX90 i sandklit

EX90 sætter nye standarder for Volvo Cars inden for sikkerhed, bæredygtighed og menneskecentreret teknologi.

Ved vores 90/90-arrangement i Göteborg annoncerede vi, at vores flagskibs-SUV, den nye fuldelektriske EX90, er klar og på vej, og at de første kunder får deres biler i denne måned. Mellem fjerde kvartal i år og første kvartal 2025 øger vi så leverancerne til flere markeder . EX90 er Volvo Cars' nye flagskib og sætter nye standarder for vores virksomhed inden for sikkerhed, bæredygtighed og menneskecentreret teknologi, der gør folks liv lettere og mere fornøjeligt. Da vi testede vores nye flagskib, stillede vi høje krav til den, og pressede det til det yderste. I de seneste par uger har vores CEO, Jim Rowan, ladet EX90 vise, hvad den duer til. Sammen med kolleger har han taget EX90 på roadtrip tværs over USA – fra vores fabrik uden for Charleston i South Carolina til Californien.

"Baseret på denne tur kan jeg med sikkerhed sige, at EX90 er den bedste bil, vi nogensinde har lavet," udtaler Jim Rowan. "Efter at have kørt den 950 kilometer gennem tre stater i USA med forskellige kørselsforhold og vejunderlag har jeg kun positive oplevelser. Ladeprocessen, håndteringen, kørekomforten, stilheden i kabinen og det fantastiske lydanlæg, pålideligheden, teknologien og følelsen af brugergrænsefladen – jeg har aldrig kørt en Volvo som den. EX90 er starten på en ny æra for Volvo Cars, og den begynder nu."

Og du behøver ikke bare tage os på ordet: For nylig lod vi hundredvis af journalister fra hele verden opleve alle EX90's kvaliteter, da vi arrangerede en prøvetur for globale medier sydøst for Los Angeles, USA.

Volvo EX90 i sandklit

Produktionen af EX90 startede tidligere i år på vores produktionsanlæg lige uden for Charleston i South Carolina, USA.

Starten på en ny æra
EX90 repræsenterer også et paradigmeskift for virksomheden som den første Volvo, der drives af et kernesystem.

Bilens AI-computer er bygget på NVIDIA DRIVE-platformen®. Dette kernesystem plus Snapdragon® Cockpit-platformen fra Qualcomm Technologies, Inc. og internt udviklet software af Volvo Cars' ingeniører arbejder smidigt sammen om at styre nøglefunktionerne inde i bilen, fra sikkerhed og infotainment til batteristyring. Resultatet er en mere reaktionsvillig og bekvem biloplevelse. EX90 er født intelligent, har Google om bord og er udstyret med en række sensorer, herunder radarer, kameraer og en lidar leveret af Luminar for øget sikkerhed.

Dataindsamlingen fra sensorer kombineret med en uafbrudt 5G-forbindelse og regelmæssige over-the-air softwareopdateringer giver os mulighed for løbende at forbedre bilens funktioner og udvide dens funktionalitet.

Med andre ord er EX90 designet til at vokse og udvikle sig sammen med dig.

"Volvo EX90 afspejler vores fremtid, som ren elbilproducent, med biler der hele tiden bliver bedre, og bedre takket være kernecomputere og softwareopdateringer," siger Jim Rowan. "Det er et bevis på vores globale tekniske kompetencer og bekræfter vores position, som førende inden for det igangværende teknologiskift i bilindustrien." EX90 er baseret på vores næste generations teknologiske platform, fuldelektrisk af design og med en rækkevidde på op til 600 km*. Den er designet til at være den sikreste bil, vi nogensinde har lavet, fuld af næste generations passive og aktive sikkerhedsteknologi og software, som får deres input af et sæt avancerede sensorer. EX90 er en bil med mange ”første” egenskaber. Det er den første Volvo, der er udstyret med en lidar, og den første med et kernecomputersystem. Det er også den første Volvo, der er designet til at levere tovejsopladning, så kunderne kan bidrage til et mere afbalanceret elnet og et mere klimavenligt energiforbrug i samfundet. Og det er verdens første bil, der tilbyder Abbey Road Studios-tilstanden, leveret af Bowers & Wilkins' fremragende lydanlæg (ekstraudstyr). Produktionen af EX90 startede tidligere i år på vores produktionsanlæg lige uden for Charleston i South Carolina, USA, som har kapacitet til at bygge op til 150.000 biler om året. I de senere år har vi foretaget omfattende investeringer i dets faciliteter, idet vi har fornyet og udvidet både karosseri- og malerværkstedet. Fabrikken har nu også en topmoderne batteripakke-produktionslinje. Med disse investeringer er vores amerikanske produktionsanlæg godt forberedt på starten af denne nye æra.

Det med småt
*Rækkevidde i henhold til den realistiske WLTP-kørecyklus under kontrollerede forhold for en ny bil. Den reelle rækkevidde kan variere. Tallene er baseret på det foreløbige mål.

Del