Duften af en Volvo
Hvad er det, der skaber lugten i din bil? To dufteksperter taler om vores lugtesans, materialer i vores biler og varme sommerdage.
Alle materialer i bilerne testes for at sikre, at luften inde i bilen er fri for farlige stoffer.
Friskbrygget kaffe i en kold bil en vintermorgen, den tydelige lugt af en ny bil, et potpourri af fugt og plastik i en gammel Volvo 240, som dine bedsteforældre måske har kørt i... Vi har alle stærke minder forbundet med dufte. Men hvorfor dufter biler, som de gør?
Vi ledte efter svaret på vores materialecenter i Torslanda, Göteborg, Sverige. Her undersøger Annelie Synnerdahl og Hanna Sundqvist, begge kemiingeniører, alle materialer, der bruges i en Volvo-bil. Og det er alt fra bittesmå stykker stof til et bestemt tilbehør - eller en hel bil. Alle disse opvarmes i avancerede kamre, så deres dufte kan opsamles og analyseres.
"Vi sørger for, at den luft, vores kunder indånder i vores biler, er så ren som muligt," siger Hanna. "Vi stiller høje krav til vores leverandører - og kravene bliver hele tiden strengere. Vi ønsker ikke engang at se spor af visse stoffer, mens andre er tilladte, men regulerede."
Vi sørger for, at den luft, vores kunder indånder, er så ren som muligt.
Den hvide elefant, som er et af de tre kamre, der bruges til dette arbejde, passer til mindre dele som et rat, et barnesæde eller et tæppe. "Forholdene inde i kammeret skal afspejle miljøet i en bil,"forklarer Annelie. "Forestil dig en bil parkeret i fuld solskin på en varm sommerdag. For at replikere dette miljø udfører vi tests i op til 95 °C (203 °F). Ved den temperatur frigives de tungeste kulbrinter og opsamles på en folie, der placeres på en køleplade for at simulere den kolde forrude."
Ren luft med kontrolleret luftfugtighed tilføres konstant til kammeret under testen. Annelie sætter næsen til røret, hvor overskudsluften kommer ud, og lugten kan vurderes.
"Alle plastmaterialer afgiver kemiske stoffer i små mængder, og de fleste stoffer har en vis lugt," siger Annelie. "Vi taler ofte om en lugttærskel, som er den koncentration, hvor et stof begynder at lugte. Desværre dufter visse stoffer godt, selv om de ikke er så sunde."
Hanna Sundqvist og Annelie Synnerdahl på Volvo Cars' materialecenter.
Et andet kammer passer til en hel Volvo Cars. I dette rum af rustfrit stål, der er oplyst af sollys i loftet, testes alle bilens materialer som en helhed.
"Tidligere lagde vi vægt på at teste separate materialer og komponenter," siger Hanna. I dag udføres mange af disse tests i godkendte tredjepartslaboratorier. I dag tester vi mere og mere i vores kammer. Hvis vi får et utilfredsstillende resultat i kammertesten, er vi nødt til at gå længere ned i kæden. Er det laminatet eller stoffet, der er synderen? Det er detektivarbejde."
I et andet rum er der rækker af glasflasker med vand og et stykke udklippet materiale. Flaskerne opvarmes til 40 °C (104 °F) i 24 timer, før de testes af den menneskelige næse.
"Vores duftpanel består af fire personer hver gang," siger Hanna. "De må ikke være rygere eller gå med parfume, og de skal repræsentere faste kunder. Under prøven giver alle en karakter efter en skala. Lugten må ikke være for forstyrrende. Vores lugtesans er utrolig følsom og kan opfange dufte, som vores måleinstrumenter ikke opfanger."
De fleste materialer, der ankommer til Volvo Cars, gennemgår strenge tests hos vores leverandører, før de ender i vores laboratorier. Der udvikles hele tiden nye materialer på grund af miljøhensyn eller designtendenser. Disse nye materialer skal også leve op til vores høje standarder. Annelie fortæller os, at hun har testet alt fra drivtømmer til indretning til genbrugsplast fra havet. Ikke alle materialer klarer skærene.
Hvad med at udvikle nye dufte til vores biler? I 1952 opfandt Julius Sämann den første luftfrisker til biler, tilskyndet af en mælkemand i New York, som led under, at varebilen stank af mælk. Sämanns papir udviklede sig til luftfriskeren, vi kender som Wunderbaum. I dag arbejder mange bilmærker på at tilføje en indbydende duft til deres køretøjer.
"At tilføje nye stoffer er ikke ønskeligt ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, og det er ikke vores ambition lige nu," siger Hanna. "Hvordan en bil lugter, er en kombination af alle materialerne i den - og det skal være så behageligt som muligt. Men det er ikke muligt at lave en duftfri bil. Biler er komplicerede produkter. De er både en stue, et lydsystem og et køretøj.
"Vi har streng kontrol over hele kæden og arbejder med solide materialer, der holder over tid. Vi ønsker, at kunderne skal mærke denne kvalitet, når de sætter sig ind i deres Volvo," slutter Hanna.
