Ny generation brugeroplevelse til vores nye XC90 SUV – og millioner af Volvo-biler verden over

Hos Volvo Cars bestræber vi os på at gøre kompleksitet enkel. Nu tager vi denne filosofi også med over i vores berømte Volvo XC90 SUV.

Den fritstående centerskærm i den nye Volvo XC90

Volvo Cars' nye brugeroplevelse på vej til millioner af Volvo-førere over hele verden via simpel over-the-air softwareopdatering.

Vi ønsker at skabe en stor oplevelse, der hjælper dig i det daglige med din bil på en sikker, fokuseret og fornøjelig måde. Det var det, der var vores ledetråd, da vi skabte det nye infotainment-system i vores fuldelektriske EX90- og EX30-modeller.

Men den nye brugeroplevelse vil ikke være begrænset til kun én model. Vi vil også levere vores seneste brugeroplevelse til millioner af Volvo-førere over hele verden med en simpel over-the-air softwareopdatering. Hvis du i øjeblikket kører i en Volvo med indbygget Google*, får du også et opgraderet layout – helt gratis.

I løbet af 2025 vil omkring 2,5 millioner kunder over hele verden modtage en opgradering af deres Volvo, der er bygget så tidligt som i 2020**.

I løbet af 2025 vil omkring 2,5 millioner kunder over hele verden modtage en opgradering af deres Volvo, der er bygget så tidligt som i 2020**. Vi planlægger gradvist at udrulle denne opgradering i løbet af året og mener, at det er en af de mest omfattende infotainment-opdateringer fra nogen bilproducent til dato. Denne udrulning er i tråd med vores strategi om, at forbedre vores biler over tid med regelmæssige over-the-air softwareopdateringer.

"Vores nye generation af brugeroplevelse er en betydelig forbedring af kundeoplevelsen, og er et vigtigt skridt på vores rejse mod, at levere menneskecentrerede teknologiløsninger til vores kunder," udtaler Erik Severinson, Chief Product and Strategy Officer hos Volvo Cars. "Vi vil løbende sørge for en smidig tilpasning af brugeroplevelsen, så den matcher vores kunders behov, ved hjælp af nye og opdaterede funktioner via over-the-air opdateringer for at forbedre deres bil og oplevelse over tid."

For yderligere at forbedre oplevelsen i den nye XC90, har vi installeret en større fritstående centerskærm på 11,2" . Vi har også øget pixeltætheden med 21 procent, hvilket har resulteret i et endnu skarpere skærmbillede.

Men indholdet på skærmen repræsenterer den største ændring. Vi præsenterer nu de mest almindelige apps og kontrolknapper såsom kort, medier og telefon på startskærmen – samme opsætning som vores nyeste elbiler. Det betyder færre tryk på skærmen for at komme til de funktioner, du oftest bruger. Hvis du f.eks. følger navigationsanvisningerne og vil ændre musikken, behøver du ikke længere at forlade Google Maps for at få adgang til mediefunktionen. Den er der allerede for dig.

Så er der kontekstlinjen, som ændrer det, du ser i henhold til situationen og viser dine senest brugte apps. Og hvis du kører ved lav hastighed, vises ikonet for udvendige kameraer, så du kan få hjælp til at manøvrere på trange steder.

Hvis du har en plug-in hybrid, gør vi det nemmere for dig, at få mest muligt ud af din elektriske drivline. Via "Drive Modes" på startskærmen kan du nemt tilgå "Pure"-tilstand sammen med andre muligheder. Hvis du lige er ankommet til en bymidte og kun vil køre på el, er det nu kun et tryk væk.

Vores nye generation af brugeroplevelse kan tilpasses og skaleres, så den passer til forskellige skærmformer og -størrelser. På den måde kan vi give dig den seneste Volvo Cars infotainment-oplevelse, uanset om du kører i en ny XC90, en EX90 eller en tre år gammel XC40. Det gør det lettere for dig, at fokusere på det der virkelig betyder noget: Vejen frem.

Det med småt
* Eller tilsvarende i Kina og Sydkorea.
** Herunder C40, XC40 EX40 EC40 S60 V60 V60 Cross Country XC60 S90 V90 V90 Cross Country og XC90 med Android-operativsystemet.

Google, Google Play og Google Maps er varemærker tilhørende Google LLC.

Del