Volvo EX30 modtager den prestigefyldte Red Dot "Best of the Best" Design Award

Den lille SUV Volvo EX30 er blevet hædret med den prestigefyldte Red Dot-pris: Best of the Best Product Design 2024.

Volvo EX30, der kører på vejen

Volvo EX30 modtager den prestigefyldte Red Dot "Best of the Best" Design Award

Prisen tildeles ud fra fire grundprincipper for godt design: Kvaliteten af funktion, kvaliteten af forførelse, kvaliteten af brug og kvaliteten af ansvarlighed. Juryen bestående af 39 eksperter fra hele verden valgte EX30 som vinder i et konkurrencepræget felt med en samlet score på 93/100.


"Volvo EX30 legemliggør Volvo Cars' designværdier i et mindre format og er et udstillingsvindue for fremragende skandinavisk design, hvor form følger funktion," udtaler Jim Rowan, CEO hos Volvo Cars. "EX30 viser det laveste CO2-aftryk af samtlige fuldelektriske Volvo-modeller til dato og er designet til at være lige så sikker, som det forventes af en Volvo. Den er spækket med banebrydende teknologi og passer perfekt til dagens marked, hvor et stigende antal bilkøbere skifter til elbiler."


EX30 har en stor akselafstand, store hjul og tilsvarende udhæng, hvilket giver eksteriøret balance og raffinement. Brugen af naturlige og genanvendte materialer i bilen tjener som et skridt i retning af vores bæredygtighedsmål. Derudover udnyttede vi pladsen i elbilen og skabte et centraliseret tema til alt fra opbevaring til betjeningselementer og skærme, hvilket resulterede i et fleksibelt rum med førsteklasses proportioner.


En multipræmieret bil


EX30 blev lanceret sidste sommer og har allerede vundet mere end 20 store priser, herunder den prestigefyldte Car Design Award 2024, der blev indstiftet i 1984 af magasinet auto&design. Den har også modtaget prisen The Sun Car of the Year, prisen Small SUV/Crossover of the Year fra Sunday Times og Eco Warrior of the Year-prisen fra magasinet Top Gear.

EX30

Del