Fremgangsmåde i tilfælde af advarsel om for lavt dæktryk
Når systemet for dæktrykovervågning1 advarer om for lavt dæktryk, kræves handling.
Kontrollér og korrigér dæktrykket, når kontrolsymbolet for systemet tændes, og meddelelsen om lavt dæktryk vises.
Sluk for bilen.
Kontrollér trykket i alle fire dæk med en dæktryksmåler.
Pump dækkene til korrekt tryk, se mærkaten på dørstolpen i førersiden med anbefalet tryk for fabriksmonterede dæk.
Registrer altid nyt dæktryk i systemet via midterdisplayet, efter at dæktrykket er justeret. Dette kan kun gøres, når bilen er i gang og holder stille.
Påse, at kontrolsymbolerne ikke slukkes, før lagring af nyt dæktryk er påbegyndt.
Det kræver nogle minutters kørsel over 35 km/t (22 mph) for, at systemet skal kunne gemme den nye referenceværdi.
Note
For at undgå forkert dæktryk bør trykket kontrolleres på kolde dæk. Kolde dæk betyder, at dækkene har den samme temperatur som udetemperaturen (ca. tre timer efter, at bilen har kørt). Efter nogle kilometers kørsel bliver dækkene varme og trykket højere.
Note
- Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
- Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.
Advarsel
- Forkert dæktryk kan føre til dækhavari, hvorved føreren kan miste kontrollen over bilen.
- Systemet kan ikke indikere pludselige dækskader i forvejen.