Brug af forrude- og forlygtesprinklere
Forrude- og forlygtesprinklere har til formål at rengøre forruden og forlygterne. Start af forrude- og forlygtesprinklere foretages med højre kontaktarm.
Starte forrude- og forlygtesprinklere
Før højre kontaktarm mod rattet for at starte forrude- og forlygtesprinkling.
Efter at armen er sluppet, foretager forrudeviskerne nogle ekstra slag.
Vigtigt
Undgå aktivering af sprinklersystemet, når det er frosset eller sprinklerbeholderen er tom, da der ellers er risiko for at beskadige pumpen.
Sprinkling af forlygter*
Ved aktivering af forrudesprinkling rengøres forlygterne også automatisk efter et defineret interval, når forlygterne er tændt.
Reduceret vask
Når der resterer ca. 1 liter (1 qt) sprinklervæske i beholderen, og meddelelsen Sprinklervæske Påfyld sprinklervæske Lav væskestand sammen med symbolet vises på førerdisplayet, lukkes der for tilførsel af sprinklervæske til forlygterne. Dette er for at prioritere rengøring af forruden og udsynet gennem den. Forlygterne sprinkles kun, hvis fjern- eller nærlyset er tændt.