Sammenkædning af DAB- og FM-stationer

Slå DAB- og FM-sammenkædning til eller fra i radioappens indstillinger.

Når en FM-station har en tilsvarende DAB-station og omvendt, kan de kædes sammen i radioappen. Når de to radiokilder kædes sammen, kan bilen skifte automatisk mellem DAB- og FM-stationerne for at afspille den kilde, som har den stærkeste modtagelse.

Tryk på symbolet for appbibliotek i den nederste linje, og åbn radioappen.
Tryk på symbolet for indstillinger for at gå til radioindstillingerne.
Slå DAB- og FM-sammenkædning til eller fra.

Når det er slået til, viser radioappen én fane med radiostationen. Alle sammenkædede stationer på listen har symbolet for sammenkædning under deres navne.

Når det er slået fra, viser radioappen individuelle faner for DAB- og FM-stationen. Der er ikke noget symbol for sammenkædning under stationsnavnene.

 Note

Det kan ske, at det ikke er muligt at kæde visse tilsvarende DAB- og FM-stationer sammen, og så vises de som individuelle stationer.