Nøgler

Brug dine nøgler til at låse, oplåse og starte bilen.

 Vigtigt

Det er relativt ukompliceret at anvende nøgler, men du bør være opmærksom på hver nøgletypes begrænsninger af hensyn til sikkerheden. Derfor er det vigtigt at læse al vejledningens information om nøgler og brugen af dem.

Bilens og nøglens trådløse teknologier kan forårsage forstyrrelser i andre enheder. Du kan finde mere information om disse systemer i specifikationsafsnittet i denne vejledning.

Bilen understøtter følgende typer nøgler:
  • Nøglekort
  • Knapløs nøgle

Nøglekort bruger kun NFC1. Alle nøgletyper har NFC-funktionalitet, og derfor gælder enhver reference til nøglekort for alle nøgletyper.

Nøglelæsning

Interaktionspunkter for nøgler.
1
2
  1. 1Bilen læser din nøgle, når den placeres et bestemt sted på førerdørens stolpe.
  2. 2Du starter bilen ved at placere nøglen på kortlæseren inden i bilen.

Brugerprofiler og nøgler

Du kan tilknytte en nøgle til en bestemt brugerprofil. Så kan bilen automatisk identificere, hvem der låser bilen op, og anvende alle denne brugers tilpasninger.

 Note

Bilen reagerer ikke

Hvis bilen har været slukket i flere uger, kan det tage nogle sekunder, før bilen låses op. Det skyldes, at bilen skal bruge tid til at starte sine systemer igen, til at genkende nøglen og til at give dig adgang.

Hvis bilens batterier bliver helt flade, reagerer den ikke på nogen nøgler.

Ekstranøgler

Din bil leveres med et begrænset antal nøgler. Kontakt en Volvo-forhandler eller et autoriseret Volvo-værksted, hvis du mister en nøgle eller bare har brug for flere.

 Vigtigt

Låsning med nøgler i bilen

Når bilen er låst, kan nøglekort stadig bruges til at starte bilen. Af sikkerhedsmæssige årsager bør du aldrig efterlade nøgler uden opsyn på et synligt sted.

  1. 1 Nærfeltskommunikation