Disse anbefalinger gælder for forskellige kabinestoffer.
Vigtigt
Ved rengøring af betræk
- Skrab eller gnid aldrig på snavsede overflader. Brug i stedet bløde, cirkulære bevægelser. Husk, at skarpe genstande eller slibende materialer kan beskadige bilen.
- Rengør altid hele betrækket. Hvis du kun rengør pletter på betrækket, kan det efterlade vandskjolder eller andre mærker.
- Fjern ikke overfladebetræk under rengøring.
- Visse typer tøj, f.eks. jeans eller ruskind, kan misfarve tekstilbetrækket.
- Vær forsigtig, når du rengør loftsindtrækket, da en hårdhændet behandling kan beskadige det.
- Brug kun rengøringsmidler og bilplejeprodukter, som anbefales til rengøring af tekstiler, og følg instruktionerne for hvert produkt.
Advarsel
Sæder med sideairbags
Sprøjt aldrig rengøringsmidler direkte på siderne af sæder med sideairbags. Tør dem i stedet af med en klud, som er let fugtet med et egnet rengøringsmiddel.
Støvsug området, eller støv det af for at fjerne løst støv og snavs.
Rens området med en neutralt farvet, ren og fnugfri mikrofiberklud, der er let fugtet med vand eller et farveløst, mildt rengøringsmiddel. Brug bløde, cirkulære bevægelser.
Tip
Til vask af tekstilbetræk anbefales en maskine til rensning af betræk, som suger rengøringsopløsningen ud og skyller med vand.
Lad materialet tørre helt før brug.
Vigtigt
Rengøring af sikkerhedsseler
Når du rengør en sikkerhedssele, skal du holde den trukket ud, indtil den er helt tør.