Brug af stemmestyring

Brug din stemme til at styre og interagere med en række af bilens funktioner via den digitale assistent.

Det eneste tidspunkt, hvor du skal bruge bestemte stemmekommandoer for at interagere med den digitale assistent, er, når du aktiverer den. Når du har aktiveret assistenten, kan du blot tale eller give instruktioner til den ved hjælp af almindelige udtryk.

 Note

Google Assistant er ikke tilgængelig på alle sprog endnu. Du kan se mere på support.google.com, eller prøv at bruge et andet sprog, hvis du kan.

Sig "Ok Google" eller "Hey Google" for at aktivere Google Assistant.

Assistenten bekræfter, at den lytter.
Tal eller giv instruktioner til den digitale assistent ved hjælp af almindelige udtryk.

 Tip

Andre aktiveringsmetoder

Du kan også aktivere den digitale assistent ved at trykke på mikrofonknappen på højre side af rattet og via displayet.

Log på din Google-konto

Hvis du logger ind med en Google-konto, betyder det, at Google Assistant vil være mere personligt tilpasset, mens bilen er online. Du kan for eksempel nemt ringe til kontakter, som er gemt i dine Google-kontakter, eller du kan tjekke din Google-kalender.