Bilens software opdateres via forbindelse til mobilnettet, hvilket kaldes OTA (over-the-air).
Når en ny softwareopdatering er tilgængelig, vises det i notifikationsvisningen. Efter at den er hentet, kan det vælges, hvornår den skal installeres. Opdatér bilens software så snart som muligt, når en opdatering er tilgængelig.
Hentning
Note
Det program, som hentes i planlagte softwarefrigivelser, påvirker ikke certificering, sikkerhed, udledning elle overholdelse af lovkrav.
Hentningen sker i baggrunden via mobilnettet1. Afhængigt af opdateringens størrelse og forbindelseshastigheden kan det tage flere timer.
Afhængigt af softwareversion kan download ske automatisk, eller startes via en meddelelse om en tilgængelig softwareopdatering.
Installér opdatering
Når en softwareopdatering er hentet og er klar til at installere, vises det i notifikationsvisningen og med en meddelelse, når bilen startes. Du kan vælge at installere opdateringen med det samme eller blive påmindet igen på et senere tidspunkt.
Der er adgang til opdateringsvisningen via , System, Systemoplysninger, Softwareopdatering. Der kan du også se versionsnummeret på den software, som p.t. findes i bilen.
Note
Installation af softwareopdateringen kan tage op til 90 minutter. I den tid er bilen låst, og dens funktioner er ikke tilgængelige. Hav dette i tankerne, når du vælger tidspunkt for opdateringen.
Ved installation:
Kontrollér, at bilen er opladet til mindst 40 %.
Når en opdatering er klar til installation, vises det i notifikationsvisningen. Åbn notifikationen, og følg instruktionerne på midterdisplayet.
Efterlad bilen, luk alle døre, og lås bilen.
Installationen startes. Bilen skal låses inden for nogle minutter, ellers afbrydes installationen.
Vent, indtil installationen er klar.
Installationen kan tage op til 90 minutter. Når installationen er klar, kan bilen anvendes på normal vis.
Note
Undgå om muligt at betjene bilen og dens funktioner under installationen.
Undlad at koble ladekabel til eller fra under installationen.
Hvis du har brug for at komme ind i bilen under igangværende installation, skal nøglebladet anvendes.
Bilens tyverialarm deaktiveres under den igangværende installation for at undgå falsk alarm.
Læs altid, hvad opdateringen indeholder, så du ved, hvordan bilen og dens funktioner påvirkes.
Hvis installationen mislykkes, nulstilles bilens system til den senest installerede version.
Note
Det er vigtigt at installere softwareopdateringer så snart som muligt for at undgå risici, som kan være forbundet med ældre software. Ved problemer med opdateringen – kontakt din Volvo-forhandler.
Oplysninger om indhold
Få flere oplysninger om indholdet af softwareopdateringen ved at trykke på informationssymbolet på midterdisplayet.
Note
Funktionaliteten efter opdatering kan variere afhængigt af marked, model, modelår og tilvalg.