Betegnelser på dæksiden

Der står mange tal og symboler på siden af et dæk. Her er nogle eksempler og forklaringer på, hvad de betyder.

 Note

Vær opmærksom på, at følgende dækbetegnelser kun er eksempler. Det er muligvis ikke alle disse betegnelser, der er tilgængelige for dine dæk, og der kan være betegnelser på dine dæk, som ikke er medtaget her.

Dækstørrelse

Alle dæk har en dimensionsanmærkning, f.eks.: 265/40 R21 98 W.

265Dækbredde (mm).
40Forholdet mellem dæksidens højde og dækkets bredde (%).
RRadialdæk. Anmærkningen RF og symbolet betyder, at bilen er udstyret med punkterbeskyttede dæk.
21Fælgdiameter (tommer).
98Kodecifre for maksimalt tilladt dækbelastning, belastningstal
WHastighedsklasse for maksimalt tilladte hastighed, fartsymbol.

Fælgdimensioner

Alle fælge har en dimensionsbetegnelse, for eksempel: 8J x 19 x 50.

8Fælgbredde (tommer).
JFælgprofil.
19Fælgdiameter (tommer).
50Indpresningsdybde i mm (afstanden mellem centerlinje og anlægsflade mod hjulnavet).

Vejrtype

Her er nogle typeeksempler. Vejregenskaber kan også defineres med visse symboler.

M+S eller M/SMudder og sne.
ATAll Terrain (terrængående).
ASAll Season (helårs).

Dækkenes alder

DOT YLX2 0819Dækkets identifikationsnummer eller TIN. Denne information hjælper dækproducenter med at identificere dæk ved f.eks. tilbagekaldelser.
  1. DOT1
  2. De første to tegn er koden for den fabrik, der har fremstillet dækket.
  3. De næste to tegn er dækkets størrelseskode.
  4. De sidste fire cifre angiver ugetal og årstal for dækkets fremstilling. For eksempel betyder 0819 at dækket blev fremstillet i uge 8 i 2019.

Alle andre numre og bogstaver derimellem er producentens markedsspecifikke koder.

Maks. belastning og tryk.

Maks. belastning 685 kg (1610 lbs).Dette angiver den maksimale belastning, som dækket kan bære.
Maks. tryk 240 kPa (35 psi).Det maksimale dæktryk, som dækket bør udsættes for. Denne grænse er angivet af dækproducenten.

Mindste tilladte belastningstal og hastighedsklasse

 Advarsel

Mindste tilladte belastningstal (LI) og hastighedsklasse (SS) for dækkene for den respektive motorvariant fremgår af specifikationerne. Hvis du benytter et dæk med et for lavt belastningstal eller en for lav hastighedsklasse, kan det overophede og blive beskadiget.

Type, materialer og rotation

PIndikerer, at dækket er til brug på personkøretøjer.
VOLOriginale Volvo-dæk.
Lag: Mønstret, 2 polyester, 2 stål, 1 polyamid. Sidevæg 2 polyester.Angiver antallet af trådlag eller antallet af lag med gummibetrukket stof i dækkets mønster og sidevæg. Dækproducenterne skal også angive materialelagene, der er brugt i dækket og sidevæggen, f.eks. stål, nylon, polyester og visse andre materialer.
PilsymbolDæk med et mønster, der er konstrueret til kun at rotere i én retning har også en pil, der angiver rotationsretningen.

Klassificering af ensartet dækkvalitet

Treadwear-indeks 200Slitageindekset er et sammenligneligt indeks baseret på dækkets slidstyrke i henhold til standardiserede tests. Jo højere værdi, desto bedre.
Traction Grade AAVejgrebsindekset er baseret på en standardiseret vejgrebstest ved opbremsning i en lige linje. Vejgrebsindekset fra højest til lavest: AA, A, B og C.
Temperature grade ATemperaturindekset viser dækkets termiske ydeevne ved korrekt dæktryk og uden overbelastning. Temperaturindekset fra højest til lavest: A, B og C.
  1. 1 Department of Transportion

Mere i dette emne