Vigtigt
Vigtigheden af at sidde korrekt.
Sikkerhedsfunktioner, såsom sikkerhedsseler og airbags, kræver, at alle i bilen sidder korrekt for at få den bedst mulige effektive beskyttelse i tilfælde af kollision. Undladelse af at følge anvisningerne for korrekt siddeposition kan være forbundet med livsfare eller føre til alvorlig personskade.
Graviditet
Vær ekstra omhyggelig med at følge alle siddeanbefalinger for gravide personer i bilen. Følgende punkter er enten tilføjelser eller særligt vigtige:
- Sørg for, at sikkerhedsselen ikke krydser maven. Hofteselen bør sidde under maven, og skulderdelen bør passere ovenover maven.
- Hvis du sidder på førersædet, så undgå at sidde tættere på rattet end nødvendigt. Juster sædet for at skabe så stor afstand som muligt mellem maven og rattet, mens alle førerens betjeningselementer stadig er inden for nem rækkevidde.
Placering af børn i bilen
Vær altid ekstra opmærksom og forsigtig, når du spænder børn fast. Sørg for at have den påkrævede barnestol, at den er monteret korrekt, og at barnet sidder sikkert under hele turen. For børn, som sidder fremadvendt, gælder de samme siddeanbefalinger som for voksne. Sørg altid for, at sikkerhedsselen er justeret korrekt, og at nakkestøtten er indstillet til en passende højde for barnet, når det er muligt.
Note
Fysiske begrænsninger
Fysiske begrænsninger kan forhindre en passager i at følge anbefalingerne for korrekt siddeposition. Det kan så muligvis kræve modificeringer på din bil for sikker brug. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for information om modificeringer, som er godkendt af Volvo.
Siddeposition
Både siddeposition og korrekt tilpasning af sikkerhedsselen er vigtigt for sikkerheden. Undgå irregulære siddepositioner.
Overvejelser om beskyttelse mod piskesmæld
- Hold baghovedet på nakkestøtten.
- Sørg, når det er muligt, for, at passagerer har korrekt justerede nakkestøtter.
- Undgå at placere bagage mod forsædernes bagside. Det kan forhindre sædet i at bevæge sig som beregnet i tilfælde af en kollision.