Dæktryk

Et korrekt dæktryk er med til at forbedre stabiliteten under kørsel, sænke energiforbruget og øge dækkets levetid.

Dæktrykket falder over tid. Trykket varierer også afhængigt af omgivelsesforholdene. Det er alt sammen normalt. Men hvis du kører med forkert dæktryk, kan dækkene blive overophedet og beskadiget. Dæktrykket påvirker kørekomforten, støjniveauet og køreegenskaberne.

Gør det til en vane at tjekke dæktrykket månedligt og altid inden længere ture. Sørg altid for at benytte et pålideligt manometer. For at holde dækkene i god stand skal du bruge det anbefalede dæktryk for kolde dæk.

 Advarsel

Et dæktryk, som er for højt eller for lavt, kan føre til alvorlige skader på dækket. Dækkene kan eksplodere under kørsel og få dig til at miste kontrollen over bilen.

 Tip

Et korrekt dæktryk hjælper dig til at udnytte bilens fulde lasteevne.