Læs brugermanualen
Brugermanualen til din bil er beregnet til at vejlede dig, både når du leder efter en bestemt oplysning, og når du blot vil lære mere om din bil.
Opbygning
Denne vejledning er et stort netværk af informationssider. Hver side har sit eget indhold og kan indeholde en liste med links, som fører dig videre til relaterede sider. Linkene kan føre dig videre til underafsnit af det afsnit, du befinder dig i, eller til andre afsnit, som har en relation til det afsnit, du er ved at læse.
Tip
Find det rette informationsniveau
Nogle gange ligger svaret på det, du leder efter, muligvis ikke i detaljerne. Ved at gå et eller to niveauer op kan du muligvis få den sammenhæng eller det perspektiv, du har brug for, eller blot en bedre idé om, hvor du skal lede.
Søg efter information
Du kan bruge søgefeltet for hurtigere at få adgang til det, du leder efter.
Alle hovedområder
For at hjælpe dig i gang omfatter de relaterede informationslinks på denne side alle hovedafsnit i denne brugermanual.
Naviger gennem interaktive billeder
Nogle af brugermanualens sider indeholder billeder med interaktive markører. Du kan trykke på disse markører for at se links til relevante dele af brugermanualen. Disse interaktive markører giver dig mulighed for at udforske brugermanualen på en mere visuel måde.
Tip
Animerede introduktioner
På nogle sider vises der en kort animation som en introduktion. Den giver dig nogle visuelle tip til, hvad du kan forvente at finde i den pågældende del af brugermanualen.
Billeder og videoer
Billeder i brugermanualen er nogle gange i diagramform og beregnet til at give et overblik eller et eksempel. Billeder kan afvige fra din bil som følge af udstyrsniveau eller markedskrav.
Fremhævet indhold
Du kan finde indhold, som er fremhævet på forskellige måder, i hele brugermanualen.
Advarsel
Vigtigt
Note
Tip
Ekstraudstyr eller tilbehør
Visse udstyrsdele eller funktioner fås kun til bestemte bilkonfigurationer eller på bestemte markeder. Selv hvis informationen er tilgængelig for dig, er det ingen garanti for, at det pågældende beskrevne udstyr er tilgængeligt i din bil.
Note
Kontakt Volvo Support for at få flere oplysninger om standard- og ekstraudstyr.