Sikkerhedstilstand begrænser de tilgængelige funktioner, når din bil er blevet beskadiget. Bilen skal gennemgå en skadesvurdering og reparationer1, hvis sikkerhedstilstand er blevet aktiveret. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted, hvis sikkerhedstilstand af nogen årsag er blevet aktiveret.
Displayene angiver tydeligt, at bilen er i sikkerhedstilstand, hvis de stadig fungerer.
Når sikkerhedstilstand er aktiv, kan du ikke køre i bilen. Men hvis du har brug for at få bilen væk fra overhængende fare, kan du afslutte sikkerhedstilstand via midterdisplayet. Hvis du kører i bilen, når sikkerhedstilstand er blevet deaktiveret, skal du gøre det forsigtigt og kun over meget korte afstande, for eksempel ind til vejsiden.
Note
Når du afslutter sikkerhedstilstand, foretager bilen en sikkerhedskontrol. Den vises derefter på førerdisplayet. Hvis sikkerhedskontrollen mislykkes, kan du ikke afslutte sikkerhedstilstand for at flytte bilen.
Advarsel
- Undlad at bruge bilen eller at blive siddende i den, når den er i sikkerhedstilstand. Den eneste undtagelse er for at flytte den over en kort afstand, hvis den udgør en akut fare for trafikken.
- Bugser ikke bilen uden først at aktivere bugseringstilstand. Det gør du i midterdisplayet.
- Nulstilling af bilens status uden at udføre skadesvurdering og reparation kan medføre yderligere beskadigelse af bilen samt personskade.