Om brugermanualen
En vigtig del af din bil
Din bil er et yderst avanceret produkt. Men et avanceret produkt behøver ikke at være svært at bruge, når det er godt designet. Målet er at give dig en intuitiv oplevelse med naturlige interaktioner, som fungerer for både fører og passager. Denne vejledning er designet til at være en del af bilen for at give dig information om sikker og effektiv brug. Den er din kilde til viden om bilens funktioner.
Tip
Ny bruger
Hvis du ikke kender denne bil, så brug lidt tid på at se nærmere på de forskellige områder i vejledningen. At kende bilens egenskaber og begrænsninger er dit ansvar og vigtigt for sikker og effektiv brug.
Hold vejledningen opdateret
Sørg for at du holder vejledningen opdateret ved altid at have den seneste version. Tag et kig, hver gang der bliver indført ændringer eller nye funktioner via en softwareopdatering.
En vejledning i påtænkt brug af din bil
Vejledningen fastlægger den påtænkte brug af bilen som defineret af Volvo. Hver gang du henvises til brugervejledningen, bør du opfatte det som en instruktion for at være helt sikker på, at du bruger bilen som påtænkt. Det er anbefalingen, da både de beskrivende og foreskrivende dele af vejledningen giver vigtig viden, som bidrager til sikker og effektiv brug.
Note
Påtænkt brug
Hvis du anvender bilen på en måde, som ikke er påtænkt af Volvo, kan det have en negativ indvirkning på, hvordan bilen fungerer. Det omfatter kortere levetid for bilen og begrænsning af din evne til at anvende bilen sikkert og effektivt. Det kan også påvirke gyldigheden af bilgarantien.
Volvo er ikke den eneste myndighed, som fastlægger korrekt brug af bilen. Det er dit ansvar at bruge bilen i overensstemmelse med lokale love og begrænsninger.
Præcis præsentation af din bil
Det primære mål er, at denne vejledning giver en præcis beskrivelse af, hvordan din bil fungerer. Visse forskelle mellem producerede biler afspejles dog ikke i vejledningen, såsom farver, materialer og visse typer udstyr.
Note
Sådan finder du vejledningen
Din bils brugermanual er tilgængelig som en app i bilens display, i mobilappen til bilen og på volvocars.com/intl/support.
Note
Volvos supportwebsted
Versionen af brugermanualen på Volvos supportwebsted er til en fuldt udstyret bil med alle de tilgængelige indstillinger, funktioner og egenskaber. Den kan derfor afvige fra denne brugermanual, alt efter hvad der er tilgængeligt i din bil.1
Trykte tillæg
Vejledningen er fuldt digital, men et udsnit af indholdet kan medfølge i bilen som et trykt tillæg. Det anhænger af din region, og hvordan din bil er konfigureret, om der medfølger trykte tillæg.
Anvendelsesområde
Vigtigt
- Vedligehold og håndter bilen i henhold til Volvos anbefalinger i brugermanualen. Volvo påtager sig intet ansvar for skade eller ulykker, hvis du ser bort fra instruktionerne i denne vejledning.
- Det anbefales, at du læser hele brugerinformationen før din første køretur.
- Hvis du finder information gennem andre kanaler, for eksempel Volvos websted, som afviger fra informationen i din bil, er det altid brugerinformationen i bilens display, der gælder.
- Volvo arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af brugerinformationen og gøre den mere tilgængelig og nyttig. Det betyder, at beskrivelser og illustrationer kan blive ændret. Volvo forbeholder sig retten til at foretage ændringer uden forudgående varsel.
- Den originale version af denne brugermanual er skrevet på britisk engelsk. Der kan derfor være visse forskelle mellem beskrivelserne i vejledningen og i bilen.
- Beskrivelserne i denne vejledning er baseret på generelle anvendelsesforhold. Husk, at de kan ændre sig afhængigt af placering, omgivelser og køremåde.
- Ingen illustrationer eller tekster i denne vejledning må kopieres uden tilladelse fra Volvo.