Når din bil er forbundet til internettet, kan den modtage over-the-air1-opdateringer for at holde bilens software opdateret. Bilen informerer dig, når der er en opdatering tilgængelig til download og installation, ved at vise opdateringssymbolet i statuslinjen samt en notifikation.
Du kan også søge efter nye softwareopdateringer ved at gå til i indstillingerne.
Automatiske softwaredownloads
Første gang du opsætter bilen, bliver du spurgt, om du vil aktivere automatiske softwaredownloads. Du kan altid vælge at aktivere eller deaktivere de automatiske downloads i indstillingerne på et senere tidspunkt. Hvis du beslutter dig for ikke at aktivere dem, bliver du bedt om at give samtykke til at downloade softwareopdateringer, når de bliver tilgængelige.
Installering af softwareopdateringer
Når en ny software-opdatering er tilgængelig, downloader bilen opdateringen, men den installerer den ikke for dig. Du skal selv starte installationen, enten via en notifikation i midterdisplayet eller i visningen for softwareopdateringer. Du kan også vælge at udsætte opdateringen, så den bliver installeret på et senere tidspunkt, eller annullere installationen, efter at du har bekræftet den.
Du kan ikke få adgang til bilen eller anvende den, mens en softwareopdatering installeres. Du skal derfor sørge for, at batteriet har nok resterende opladning, og at du ikke har brug for at anvende bilen under installationsprocessen. Bilen fortæller dig, hvor meget batteriopladning du skal have for at starte installationen, og giver dig et estimat for, hvor lang tid det vil tage at installere opdateringen.
Note
Installationsproblemer
Der kan være opdateringer, som du ikke selv kan installere. Hvis det sker, kan du se en notifikation i midterdisplayet med oplysninger om, hvad du skal gøre.
Brug ikke diagnoseporten
Brug ikke diagnoseporten, mens en softwareopdatering er ved at blive installeret. Det kan påvirke bilens systemer og softwareopdateringen, hvis diagnoseporten bruges under en installation.