Jævnstrømsladestationer har permanent fastgjorte ladekabler, så du skal ikke bruge dit eget kabel.
Advarsel
- Offentlige ladestationer er i konstant brug og kan udsættes for mere slitage end en privat ladestation. Husk altid at kontrollere ladekabels stik for kraftig slitage eller snavs.
- Rør ikke ladekablets stik, og brug ikke værktøjer til at forsøge at fjerne snavs fra ladekablet. Det kan give elektrisk stød.
- Benyt ikke et ladekabel, der viser tegn på skader eller slid. Det kan give elektrisk stød. Prøv et andet kabel eller ladepunkt ved ladestationen.
- Sørg for, at ladekablets stik er sat helt ind i ladeporten. Et slidt stik kan forhindre sikker tilslutning til din bil.
For at starte opladning skal du sørge for:
- at bilen er i Park.
- at tjekke for eventuelle instruktioner på ladestationen, inden du begynder.
Åbn ladedækslet ved at trykke let på den bageste del.
Fjern eventuelle dæksler fra porten og kabelstikket.
Brug begge hænder til at trykke kabelstikket helt ind i ladeporten. Gør det til en vane at trykke ladekablet opad i et par sekunder, efter at du har sat det i, for at sikre forbindelse og låsning.
Ladekablet låses automatisk fast efter et par sekunder.
Når du har kontrolleret, at kablet er låst fast, skal du følge instruktionerne på ladestationen for opladningsgodkendelse.
Opladningen starter, når ladestationen har fuldført en isoleringstest. Det kan tage op til et minut.
Du kan se opladningsstatus i ladeporten og i førerdisplayet.