Vognbaneassistance LDW eller LKA
Vognbaneassistance findes i to versioner:
- LDW – Lane Departure Warning – Advarer føreren med lyd eller med vibrationer i rattet.
- LKA – Lane Keeping Aid (Lane Keeping Aid) – Styrer bilen tilbage i kørebanen og/eller advarer føreren med lyd eller med vibrationer i rattet.
Bilen leveres med et af disse to systemer. Marked og motoralternativ afgør, hvilket af systemerne bilen er udstyret med.
Hvis det er usikkert, om bilen har LDW eller LKA:
- Åbn menusystemet MY CAR og søg frem til Kørselshjælpesystem – her er Lane Departure Warning angivet, hvis bilen har LDW, eller Sporassistent for LKA.
Principper for LKA

Et kamera aflæser vejens/vognbanens sidemarkeringer.
Hvis bilen er ved at krydse en sidemarkering, vil Vognbaneassistance aktivt styre bilen tilbage i kørebanen med et svagt styringsmoment i rattet.
Hvis bilen når frem til eller krydser en sidemarkering, vil Vognbaneassistance desuden advare føreren med vibrationer i rattet.
Advarsel
Vognbaneassistance er kun et førerhjælpemiddel og fungerer ikke i alle kørselssituationer, trafik, vejr- og vejforhold.
Føreren er altid ansvarlig for, at køretøjet køres på en sikker måde og at gældende love og færdselsregler følges.