Aktivering af slukket kamera
Kameraet starter automatisk, når der vælges bakgear, men kan også aktiveres manuelt på følgende måde:

- Tryk på CAM – skærmen viser den aktuelle kameravisning.
Ændre indstilling
Parkeringskameraets indstillinger kan ændres, når skærmen viser en kameravisning:
- Tryk på OK/MENU, når en kameravisning vises – skærmen skifter til en menu med forskellige punkter.
- Drej frem til den ønskede mulighed med TUNE.
- Marker punktet med et tryk på OK/MENU og gå ud med EXIT.
Anhængertræk
Kameraet kan med fordel bruges ved tilkobling af en anhænger. En hjælpelinje for anhængertrækkets tænkte "bane" mod anhængeren kan blive vist på skærmen, ligesom for "hjulsporene".
Der kan foretages et valg mellem visning af "hjulspor" eller anhængertrækkets bane – begge muligheder kan ikke vises samtidigt.
- Tryk på OK/MENU, når der vises en normal kameravisning.
- Drej frem til muligheden Retningslinje for trækstangs bane med TUNE.
- Marker punktet med et tryk på OK/MENU og gå ud med EXIT.
Zoom
Hvis du har brug for nøjagtig manøvrering kan kameravisningen zoomes ind:
- Tryk på CAM eller drej TUNE - endnu et tryk/drej skifter til normal visning igen.
Hvis der er flere muligheder til rådighed, ligger de i en løkke - tryk/drej, indtil den ønskede kameravisning vises.