Udskifte blade i forrudeviskere
Viskerbladene fejer vand af forruden. Sammen med sprinklervæske har de til formål at rengøre ruden og sikre udsynet ved kørsel. Viskerbladene kan udskiftes.
Slå viskerarmen op, når den er i servicestilling. Servicestilling aktiveres/deaktiveres via funktionsvisningen på midterdisplayet, når bilen holder stille, og forrudeviskerne ikke er aktiveret.
Stil viskerbladet i afmonteringsstilling ved at vippe det ud fra armen, indtil der høres et klik.
Tryk og hold låseknappen inde, som sidder på viskerbladholderen.
Træk samtidigt bladet lige ud parallelt med viskerarmen.
Skyd det nye viskerblad ind, indtil spærreknappen hægtes fast.
Vip bladet ind mod armen, indtil der høres et klik. Bladet er nu ikke længere i afmonteringsstilling og kan igen bevæges.
Kontrollér, at viskerbladet sidder forsvarligt fast.
Fold viskerarmen tilbage mod forruden.
Viskerbladene har forskellige længder
Note
Vær ved udskiftning af viskerblad opmærksom på, at de har forskellig længde. Bladet i førersiden er længere end bladet i passagersiden.