Nedslåning af bagsæderyglæn
Vigtigt
Når ryglænet skal slås ned, må der ikke være nogen genstande på bagsædet. Sikkerhedsselerne må heller ikke være sat i. Ellers kan der opstår skade på bagsædets indtræk.
Ryglænet er delt i to. Delene kan vippes fremad sammen, eller hver for sig.
Træk i håndtaget/håndtagene.
Slå ryglænet frem. Sænk den midterste nakkestøtte helt, hvis ryglænets brede del skal vippes.
Advarsel
Kontroller, at ryglænene er låst forsvarligt fast efter opslåning for at undgå personskade i tilfælde af en hård opbremsning eller en ulykke.
Nakkestøtte på bagsædets midterplads
Indstil nakkestøttens højde efter passagerens højde. Nakkestøttens øverste kant indstilles til midten af baghovedet. Skyd den opad efter behov.
For at få nakkenstøtten ned igen skal knappen ved venstre rør trykkes ind, samtidig med at nakkestøtten trykkes forsigtigt ned.
Elektrisk foldning af bagsædets ydre nakkestøtter*
Fjernbetjeningen skal stå i nøgleposition II.
Tryk knappen ind for at slå bagsædets yderste nakkestøtter ned for at forbedre udsynet bagud.
Advarsel
Slå ikke de ydre nakkestøtter ned, hvis der er passagerer på nogen af yderpladserne.
Før nakkestøtten manuelt tilbage, indtil der høres et klik.
Advarsel
Nakkestøtterne skal efter opslåning være i låst stilling.