Start/stop-funktionen er tilgængelig, når bilen startes, og kan aktiveres, hvis visse betingelser er opfyldt.
- tilgængelig
- aktiv
- ikke tilgængelig.
Alle bilens almindelige systemer, f.eks. belysning, radio osv., fungerer normalt, selv når motoren er standset automatisk. Noget udstyr kan få funktionen reduceret midlertidigt f.eks. klimaanlæggets blæserhastighed eller meget høj lydstyrke på lydanlægget.
Standse automatisk
For at motoren skal standse automatisk gælder følgende:
- Stands bilen med driftsbremsen og hold derefter foden på bremsepedalen. Motoren standser automatisk.
- Udkobl, sæt gearstangen i neutral stilling og slip koblingspedalen - motoren standser automatisk.
I køretilstand Comfort eller Eco kan motoren standse automatisk, før bilen holder helt stille.
Med adaptiv fartpilot eller Pilot Assist aktiveret stopper motoren automatisk ca. 3 sekunder efter, at bilen har standset.
Autostart
For at motoren skal starte automatisk gælder følgende:
- Slip bremsepedalen. Motoren starter automatisk, og kørslen kan fortsætte. Ved kørsel op ad bakke griber bakkestarthjælpen (HSA1) ind. Den forhindrer bilen i at rulle bagud.
- Når funktionen Auto Hold er aktiveret, forsinkes automatisk start, indtil der trædes på speederen.
- Når adaptiv fartpilot eller Pilot Assist er aktiveret, starter motoren automatisk, når der trædes på speederen, eller med et tryk på
-knappen på venstre rattastatur.
- Hold trykket på bremsepedalen, og tryk på speederen. Motoren starter automatisk.
- Ned ad bakke: Let trykket med foden på bremsepedalen lidt, så bilen begynder at rulle. Motoren starter automatisk efter en lille hastighedsforøgelse.
- Med gearstangen i neutral stilling: Tryk på koblingspedalen eller speederen - motoren starter.
- Ned ad bakke: Let trykket med foden på bremsepedalen lidt, så bilen begynder at rulle. Motoren starter automatisk efter en lille hastighedsforøgelse.
Symboler på førerdisplayet
Hvid - Vises i omdrejningstælleren, når funktionen er tilgængelig.
Grøn - Vises i omdrejningstælleren, når funktionen er aktiv, og motoren er auto-stoppet.
Grå - Når symbolet er overstreget og gråtonet, er funktionen ikke tilgængelig.
Hvis der ikke vises noget symbol, er funktionen slået fra.

På biler med 8-tommers display vises symbolet i speedometrets underkant.