Varmeren har to delfunktioner:
- Parkeringsvarmer: Varmer kabinen, når parkeringsklimaets forkonditionering er aktiveret, hvis det er nødvendigt.
- Ekstravarmer: Varmer motor og kabine under kørslen, hvis det er nødvendigt.
Varmeren er brændstofdrevet og er monteret i forreste højre hjulkasse.
Note
Når varmeren er aktiveret1, kan der komme røg fra højre hjulkasse foran, og en dæmpet lyd høres. Der kan også høres en tikkende lyd fra brændstofpumpen fra den bageste del af bilen. Dette er helt normalt.
Batteri og opladning
Varmeren drives af bilens startbatteri. Hvis opladningsniveauet i startbatteriet er for lavt, slukkes varmeren automatisk, og førerdisplayet viser en meddelelse.
Note
Sørg for, at batteriets opladningsniveau er tilstrækkelig højt, hvis varmeren skal bruges.
Brændstof og tankning

Varmeren bruger brændstof fra bilens almindelige brændstoftank.
Hvis bilen parkeres med en kraftig hældning, skal den vende forenden nedad for at sikre brændstoftilførsel til varmeren.
Hvis niveauet i brændstoftanken er for lavt, slukkes varmeren automatisk, og førerdisplayet viser en meddelelse.
Note
Sørg for, at der er tilstrækkeligt brændstof i bilens brændstoftank, hvis varmeren1 skal bruges.
Advarsel
Spildt brændstof kan antændes. Sluk for den brændstofdrevne varmer, før tankning påbegyndes.

Kontrollér på førerdisplayet, at varmeren er slukket; når den fungerer som parkeringsvarmer, lyser dette symbol.