Justere vinkling af sidespejle

For at få bedre udsigt bagud skal sidespejlene indstilles efter førerens forudsætninger.

Der er flere automatiske indstillinger, der også kan tilknyttes hukommelsesfunktions-knapperne for det elbetjente sæde*.

Bruge indstillingsorganer for sidespejle

P5 1507 Power door mirrors control
Indstilling af sidespejle.

Sidespejlenes positioner justeres med indstillingsorganet i førerdørens betjeningspanel. Bilen skal mindst være i brugstilstand Komfort.

Tryk på L-knappen for venstre spejl, henholdsvis R-knappen for højre spejl. Lampen i knappen lyser.
Justér indstillingen med knappen i midten.
Tryk én gang til på L eller R. Lampen skal nu slukkes.

Slå sidespejle ind elektrisk*

Ved parkering eller kørsel hvor pladsen er trang, kan spejlene drejes ind.

Tryk knapperne ned L og R samtidigt.
Slip dem efter ca. 1 sekund. Spejlene standser automatisk, når de er drejet helt ind.

Spejlene drejes ud ved at trykke på L og R samtidigt. Spejlene standser automatisk i udfoldet stilling med forrige indstilling.

Automatisk inddrejning ved låsning*

Sidespejlene slås automatisk ind/ud, når bilen låses/låses op med nøglen. Funktionen kan slås fra via midterdisplayet.

 Note

Hvis spejlene slås manuelt ind med knapperne L og R, og bilen derefter låses, slås spejlene ikke automatisk ud, når bilen låses op, selvom denne indstilling er angivet. Udvipningen skal udføres manuelt med knapperne L og R.

Nulstilling til neutral stilling

Spejle, som pga. ydre påvirkninger ændres ud af deres leje, f.eks. fryser fast i indvippet position og er blevet udvippet manuelt, skal nulstilles elektrisk til deres oprindelige position, for at den elektriske ind-/udvipning* fungerer korrekt.

Spejlene foldes ind ved at trykke på knapperne L og R samtidigt.
Fold dem ud igen ved at trykke knapperne L og R ned samtidigt.
Gentag ovenstående procedure efter behov.

Spejlene nulstilles til neutral position, og den elektriske ind- og udvipning fungerer igen.

Vipning ved parkering1

Det er muligt at vinkle et bakspejl ned, for at føreren f.eks. skal kunne se vejkanten ved parkering.

Sæt i bakgear, og tryk på knappen L eller R.

Bemærk, at knappen skal trykkes ind to gange. Når bakspejlene er vinklet ned, blinker knappen. Når bilen sættes i bakgear, vender bakspejlene tilbage til den oprindelige position.

Automatisk vipning ved parkering1

Med denne indstilling vinkles bakspejlene automatisk ned, når bakgear er valgt. Den nedvippede stilling er forudindstillet og kan ikke ændres.

Tryk på iCup-2037-Settings symbol i midterdisplayet.
Tryk på Indstillinger.
Vælg den ønskede indstilling under Hældning af udvendige spejle ved bakning.

Det er muligt at få bakspejlene til at gå direkte tilbage til deres oprindelige position ved 2 gange at trykke ind på knappen L eller R.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Kun i kombination med elbetjent sæde med hukommelsesknapper*.