Overbelastning af startbatteri

Højt strømforbrug uden at bilen får mulighed for at oplade startbatteriet fører til lavt batteriniveau, og at visse elektriske funktioner reduceres eller slukkes. Hvis batteriniveauet falder under en bestemt grænse, er det ikke længere muligt at starte bilen uden starthjælp eller opladning af startbatteriet med eksterne opladere.

Der er flere foranstaltninger, som mindsker strømforbruget. Lad ikke tændingsnøglen stå i position II, når bilen er slukket. Brug i stedet tændingstilstand I, der bruger mindre strøm. Brug ikke funktioner, der bruger megen strøm, når bilen ikke kører. Eksempler på disse funktioner er:

  • kabineblæser
  • lygter
  • forrudevisker(e)
  • lydanlæg
  • tilbehør, som tilkobles til bilen.

Hvis batteriniveauet er lavt, vises en meddelelse herom på førerdisplayet. Energisparefunktionen slukker derefter for visse funktioner eller reducerer dem, f.eks. kabineblæser og lydanlæg.

Dernæst oplades startbatteriet ved at starte bilen og siden lade den gå i mindst 15 minutter. Startbatteriet oplades bedre under kørsel end i tomgang.

Hvis batteriniveauet fortsat er lavt, efter at der er truffet foranstaltninger, bør bilen kontrolleres på et værksted – der anbefales et autoriseret Volvo-værksted.

 Note

Højt strømudtag kan føre til lavt batteriniveau, hvilket midlertidigt begrænser start/stop-funktionen. Motoren kan så startes automatisk under et stop for at lade batteriet op.

Relaterede dokumenter