Økonomikørsel

Kør økonomisk og samtidig mere miljøvenligt ved at køre jævnt og forudseende, og ved at afpasse kørestilen og hastigheden efter den aktuelle situation.
  • Benyt kombiinstrumentets ECO Guide* som angiver, hvor brændstoføkonomisk bilen køres.
  • For at opnå lavere brændstofforbrug skal du aktivere Køretilstand ECO1.
  • Brug frihjulsfunktionen Eco Coast i køretilstand ECO - motorbremsningen ophører, således at bilens kinetiske energi anvendes til at rulle over længere afstande.
  • Ved kørsel med manuelt gearskifte - kør i det højest mulige gear, tilpasset til den aktuelle trafiksituation og vej - lavere omdrejningshastighed giver lavere forbrug. Træk på hjælp fra gearskiftindikatoren2.
  • Kør med jævn hastighed og velforberedt for at minimere opbremsninger.
  • Høj hastighed giver øget brændstofforbrug - luftmodstanden øges med hastigheden.
  • Kørecomputerens angivelse af aktuelt brændstofforbrug kan være til hjælp for at køre mere økonomisk.
  • Kør ikke motoren varm i tomgang. Kør i stedet med normal belastning umiddelbart efter start. En kold motor bruger mere brændstof end en varm.
  • Undgå så vidt muligt at bruge bilen til at køre korte strækninger. Motoren kan ikke nå op på normal driftstemperatur, hvilket bidrager til at øge brændstofforbruget.
  • Kør med det rigtige lufttryk i dækkene og kontroller det regelmæssigt. Vælg ECO-dæktryk for det bedste resultat, se Dæk - godkendte dæktryk.
  • Valg af dæk kan påvirke brændstofforbruget - rådfør dig med en forhandler, om der findes passende dæk.
  • Tøm bilen for unødvendige ting - jo mere last, desto højere brændstofforbrug.
  • Brug motorbremsning ved opbremsning, der så kan ske uden fare for andre trafikanter.
  • Taglast og tagboks giver større luftmodstand og øger brændstofforbruget - afmontér en tagbagagebærer, der ikke anvendes.
  • Undgå at køre med åbne ruder.

For nærmere oplysninger, se Miljøfilosofi og Brændstofforbrug og CO2-udslip.

 Advarsel

Sluk aldrig motoren under kørsel, f.eks. ned ad bakke. Det deaktiverer vigtige systemer som f.eks. servostyring og bremseservo.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Gælder for automatisk gearkasse.
  3. 2 Gælder for manuel gearkasse.

Relaterede dokumenter