Midlertidig dæklapning* - efterkontrol
Når et dæk er blevet lappet med det midlertidige dæklapningssæt, Temporary Mobility Kit (TMK), skal der foretages en efterkontrol efter ca. 3 kilometers kørsel.
Kontrollere dæktryk
Find dæklapningsudstyret frem. Der skal være slukket for kompressoren.
Skru dækkets ventilhætte af.
Tag luftslangen frem, og skru ventiltilslutningen fast nederst på dækventilens gevind.
Aflæs dæktrykket på trykmåleren.
- Hvis dæktrykket er under 1,3 bar, er dækket ikke blevet tilstrækkelig tæt. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at få bilen bjærget.
- Hvis dæktrykket er højere end 1,3 bar, skal dækket pumpes op til det dæktryk, der er angivet på dæktryksmærkaten på førersidens dørstolpe (1 bar = 100 kPa).
- Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.
Hvis et dæk skal pumpes:
- Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.
- Start kompressoren, og pump dækket op til det tryk, der er angivet på dæktryksmærkaten på førersidens dørstolpe.
- Sluk for kompressoren.
Frakobl dæktætningsudstyret.
Sæt beskyttelseshætten på luftslangen for at undgå lækage af den tilbageværende tætningsvæske.
Advarsel
Skru ikke flasken af, den er udstyret med en bagstopper for at forhindre lækage.
Sæt ventilhætten på dækket igen.
Note
- Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
- Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.
Note
Efter brug skal flasken med tætningsvæske og slangen udskiftes. Volvo anbefaler, at disse udskiftninger udføres af et autoriseret Volvo-værksted.
Advarsel
Kontroller dæktrykket regelmæssigt.
Volvo anbefaler, at bilen køres til det nærmeste autoriserede Volvo-værksted for at få det beskadigede dæk udskiftet/repareret. Gør værkstedet opmærksom på, at dækket indeholder tætningsvæske.
Advarsel
Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), efter at det midlertidige dæklapningssæt har været anvendt. Volvo anbefaler et besøg på et autoriseret Volvo-værksted for inspektion af det lappede dæk (maks. kørestrækning 200 km). Personalet kan afgøre, om dækket kan repareres eller skal udskiftes.