Start af motor
Motoren startes og slukkes med fjernbetjeningen og START/STOP ENGINE-knappen.
Vigtigt
Tryk ikke fjernbetjeningen ind vendt den forkerte vej - Hold i enden med det aftagelige nøgleblad, se Aftageligt nøgleblad - udtagning/fastgøring
Sæt fjernbetjeningen i tændingslåsen, og tryk den ind til dens endestilling.
Hold koblingspedalen helt nedtrådt1. (Hvis bilen har automatgear - træd på bremsepedalen.)
Tryk på START/STOP ENGINE, og slip den derefter.
Startmotoren er aktiveret, indtil motoren starter, eller indtil dens varmeisolering afbryder.
Vigtigt
Hvis motoren ikke er startet efter tre forsøg - vent tre minutter før et nyt forsøg. Startevnen forbedres, hvis startbatteriet kan genoprette sig.
Advarsel
Tag altid fjernbetjeningen ud af tændingslåsen, når du forlader bilen, og sørg for, at nøglepositionen er 0 - især hvis der er børn i bilen. For information om, hvordan det gøres, se Nøglepositioner.
Note
Ved koldstart kan omdrejningstallet ved tomgang være betydeligt højere end normalt for visse motortyper. Dette gøres for så hurtigt som muligt at få udstødningsrensesystemet op på normal driftstemperatur, hvilket minimerer udstødning og skåner miljøet.
Nøglefri start (Keyless drive)*
Følg trin 2-3 for nøglefri start af benzin- og dieselmotor.
Note
For at motoren kan starte, skal en af bilens fjernbetjeninger med nøglefri start- og låsefunktion være i kabinen eller bagagerummet.
Advarsel
Tag aldrig fjernbetjeningen ud af bilen under kørsel eller ved bugsering.