Vinterkørsel

I vinterkørsel, er det vigtigt at foretage nogle kontroller på bilen for at sikre, at den kan køres på en sikker måde.

Inden den kolde årstid bør især nedenstående kontrolleres:

  • Motorens kølevæske skal indeholde 50 % glykol. Dette blandingsforhold beskytter motoren mod frostsprængning ned til ca. -35 °C. For at undgå sundhedsrisici bør forskellige typer glykol ikke blandes.
  • Brændstoftanken bør være godt fyldt op for at forhindre, at der dannes kondensvand.
  • Motoroliens viskositet er vigtig. Olie med lavere viskositet (tyndere olie) letter starten i koldt vejr og reducerer også brændstofforbruget, mens motoren er kold. For mere information om egnede olietyper, se Motorolie - ugunstige kørselsforhold.

 Vigtigt

Olie med lav viskositet må ikke anvendes til hård kørsel eller i varmt vejr.
  • Startbatteriets tilstand og ladeniveau bør undersøges. Koldt vejr stiller større krav til startbatteriet, samtidig med at dets kapacitet reduceres.
  • Brug sprinklervæske for at undgå isdannelse i sprinklervæskebeholderen.

Glat føre

For at opnå bedst muligt vejgreb anbefaler Volvo vinterdæk på alle fire hjul, hvis der er risiko for sne eller is.

 Note

I nogle lande er det lovpligtigt at anvende vinterdæk. Pigdæk er ikke tilladt i alle lande.

Øv dig i glatførekørsel under kontrollerede forhold for at lære, hvordan bilen reagerer.

Relaterede dokumenter