Passagerairbag
Airbaggen er monteret sammenfoldet i et rum oven over handskerummet. Panelet er mærket AIRBAG.
Mærkat for passagerairbag
Advarselsmærkaten for passagerairbaggen er placeret som angivet ovenfor.
Advarsel
Placer aldrig en bagudvendt barnestol på et sæde beskyttet af en aktiveret airbag. Hvis dette råd ikke følges, kan det medføre livsfare eller alvorlig skade for barnet.
Advarsel
Sikkerhedsselen og airbaggen arbejder sammen. Hvis selen ikke anvendes eller anvendes forkert, kan det påvirke airbaggens effekt ved en kollision.
For at undgå skader, hvis airbaggen udløses, skal passageren sidde så oprejst som muligt med fødderne på gulvet og ryggen mod ryglænet. Sikkerhedsselen skal være spændt.
Advarsel
Advarsel
Lad aldrig en person stå eller sidde foran passagersædet.
Anbring aldrig et bagudvendt barnesæde på den forreste passagerplads, hvis passagerairbaggen er tilkoblet.
Fremadvendte passagerer (børn og voksne) må aldrig sidde på passagerpladsen foran, hvis passager-airbaggen er frakoblet.
Hvis ovenstående anmodninger ikke følges, kan det medføre livsfare eller alvorlig personskade.
Omskifter - PACOS*
Airbaggen i passagersiden på forsædet kan frakobles, hvis bilen har en omskifter, PACOS (Passenger Airbag Cut Off Switch).
Advarsel
Tilkoblet airbag (passagerplads):
Anbring aldrig et bagudvendt barnesæde på den forreste passagerplads, når passager-airbaggen er tilkoblet.
Frakoblet airbag (passagerplads):
Fremadvendte passagerer (børn og voksne) må aldrig sidde på passagerpladsen foran, når passager-airbaggen er frakoblet.
Hvis ovenstående anmodninger ikke følges, kan det medføre livsfare eller alvorlig personskade.