Midlertidig dæklapning* - betjening

Lap en punktering med det midlertidige dæklapningssæt, Temporary Mobility Kit (TMK).

Midlertidig dæklapning

P3/P4-1246-ALL- new version of TMK 2
For information om delenes funktion, se Midlertidigt dæklapningssæt* - oversigt.

Sæt advarselstrekanten op og aktiver advarselsblinklysene, hvis et dæk skal lappes ved et trafikeret sted.

Hvis punkteringen er forårsaget af et søm eller lignende, skal det blive siddende i dækket. Det hjælper med at tætne hullet.

Fjern etiketten med angivelse af den højeste tilladte hastighed (sidder på den ene side af kompressoren), og anbring den på rattet. Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), når den midlertidige dæklapning har været brugt.
Kontrollér, at afbryderen står på 0 (slukket), og find elkablet og luftslangen frem.
Skru det orange dæksel på kompressoren, og skru proppen på flasken med tætningsvæske løs.

 Note

Flaskens forsegling må ikke bryde før brug. Når flasken skrues fast, brydes forseglingen automatisk.
Skru flasken fast til bunden af flaskeholderen.
Flasken og flaskeholderen er udstyret med tilbageløbsspærre for at forhindre lækage af tætningsmiddel. Når flasken er skruet fast, kan den ikke skrues løs fra flaskeholderen igen. Fjernelse af flasken skal ske på et værksted. Volvo anbefaler et autoriseret Volvo-værksted.

 Advarsel

  • Hvis tætningsæsken kommer i kontakt med hud, skal den straks vaskes af med sæbe og rigeligt vand.
  • Tætningsvæske der kommer i et øje, skal straks skylles bort med øjenskyllevæske eller rigelige mængder vand. I tilfælde af fortsat besvær bør øjet undersøges af en læge.

 Advarsel

Skru ikke flasken af, den er udstyret med en bagstopper for at forhindre lækage.

Skru dækkets ventilhætte af.

Kontroller, at trykreduktionsventilen på luftslangen er strammet helt til, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind.

Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.

 Note

Sørg for, at ingen af de andre 12 V-kontakter bruges, når kompressoren er i drift.

 Advarsel

Efterlad ikke børn i bilen uden opsyn, når motoren kører.
Start kompressoren ved at stille afbryderen på I (tændt).

 Advarsel

Stå aldrig ved siden af dækket, når kompressoren pumper. Hvis der opstår revnedannelser eller ujævnheder, skal der straks slukkes for kompressoren. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.

 Note

Når kompressoren starter, kan trykket øges op til 6 bar, men trykket falder efter ca. 30 sekunder.
Fyld dækket i 7 minutter.

 Vigtigt

Kompressoren må ikke arbejde længere end 10 minutter på grund af risiko for overophedning.
Sluk for kompressoren, og aflæs trykket på trykmåleren. Minimalt tryk er 1,8 bar, maksimalt tryk er 3,5 bar. (Slip luft ud med trykreduktionsventilen, hvis dæktrykket er for højt.)

 Advarsel

Hvis trykket er under 1,8 bar (22 psi), er hullet i dækket for stort. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.
Sluk for kompressoren, og løsn elkablet.
Skru luftslangen løs fra dækventilen, og sæt ventilhætten på dækket igen.
Sæt beskyttelseshætten på luftslangen for at undgå lækage af den tilbageværende tætningsvæske.
Kør snarest mindst 3 km med en hastighed på højst 80 km/t (50 mph), for at tætningsvæsken kan tætne dækket. Foretag derefter en efterkontrol.

 Note

De første omgange, dækket roterer, vil der sprøjte tætningsvæske ud af punkteringshullet.

 Advarsel

Sørg for, at ingen personer står i nærheden af bilen og får tætningsvæsken på sig, når bilen begynder at køre. Afstanden bør være mindst 2 meter (7 fod).

Efterkontrol:

Tilslut luftslangen til dækventilen igen, og kontroller dæktrykket med trykmåleren, se Midlertidig dæklapning* - efterkontrol.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.