Brændstof - benzin

Benzin er en form for motorbrændstof beregnet til biler med benzinmotor.

Brug kun benzin fra velkendte producenter. Påfyld aldrig brændstof af tvivlsom kvalitet. Benzinen skal opfylde normen EN 228.

Identifikatorer for benzin

Der er en identifikator efter CEN-standarden EN16942 på indersiden af tankdækselklappen samt senest i slutningen af 2018 på tilsvarende brændstofpumper og deres mundstykker, på tankstationer rundt om i Europa.

Dette er identifikatorerne, som gælder for nuværende standardbrændstoffer i Europa. Benzin med følgende identifikatorer må anvendes til biler med benzinmotor:

P3-1646-All-Sticker E5 for petrol

E5 er benzin med maks. 2,7 % ilt og maks. 5 volumenprocent ætanol.

P3-1646-All- Sticker E10 for petrol

E10 er benzin med maks. 3,7 % ilt og maks. 10 volumenprocent ætanol.

 Vigtigt

  • Brændstof der indeholder op til 10 volumenprocent ætanol er tilladt.
  • EN 228 E10 benzin (maks. 10 volumenprocent ætanol) er godkendt til brug.
  • Højere ætanol end E10 (maks. 10 volumenprocent ætanol) er ikke tilladt. F.eks. er E85 ikke tilladt.

Oktantal

  • RON 95 kan bruges til normal kørsel.
  • RON 98 anbefales for at få maksimal effekt og det laveste brændstofforbrug.

Ved kørsel i varmere klima end +38 °C anbefales det højest mulige oktantal for at opnå optimal ydelse og brændstofforbrug.

 Vigtigt

  • Brug kun blyfri benzin for at undgå skader på katalysatoren.
  • Brændstof, der indeholder metalbaserede additiver, må ikke anvendes.
  • Brug ikke tilsætningsstoffer, som ikke er anbefalet af Volvo.