Lyd og medier - lydindstillinger
Indstilling for optimal lydgengivelse
Audiosystemet er forkalibreret til optimal lydgengivelse ved hjælp af digital signalbehandling.
Denne kalibrering tager hensyn til højttalere, forstærker, kabinens akustik, lytterens placering mm. for hver kombination af bilmodel og audiosystem.
Der er også en dynamisk kalibrering, der tager hensyn til lydstyrkekontrollens indstilling, radiomodtagelsen og kørselshastigheden.
De kontroller, der forklares i denne instruktionsvejledning, f.eks. Bas, Diskant og Equalizer, er kun beregnet til, at brugeren skal kunne tilpasse lydgengivelsen til sin personlige smag.
Lydkvaliteten ved streaming af lyd fra internettet
Mængden af overførte data afhænger af de tjenester eller apps, der bruges i bilen. F.eks. kan streaming af lyd medføre en stor mængde datatrafik, hvilket kræver en god forbindelse og god signalstyrke.
I nogle apps er det muligt at indstille lydkvaliteten. Valg af en høj lydkvalitet kan øge opladningstiden og forårsage afbrydelser i lyden. For at sikre en ensartet lytteoplevelse anbefales det at vælge en lavere lydkvalitet.