Rengøring indvendigt
Vigtigt
- Visse farvede beklædningsgenstande (f.eks. mørke jeans og ruskindstøj) kan misfarve indtrækket. Hvis det sker, er det vigtigt så hurtigt som muligt at rengøre og efterbehandle disse dele af indtrækket.
- Brug aldrig kraftige opløsningsmidler, f.eks. sprinklervæske, rensebenzin eller mineralsk terpentin til at rengøre interiøret, da det kan beskadige både indtræk og andre interiørmaterialer.
- Sprøjt aldrig rengøringsmidler direkte på komponenter, der har elektriske knapper. Tør dem af med en klud, der er fugtet med rengøringsmidlet.
- Skarpe genstande og velcrobånd kan beskadige bilens tekstilbetræk.
Tekstilindtræk og loftsindtræk
Volvo tilbyder et fuldt dækkende tekstilplejeprodukt til tekstil- og loftsindtræk, som, når det bruges i overensstemmelse med anvisningerne, bevarer indtrækkets egenskaber. Tekstilplejeproduktet kan købes hos en Volvo-forhandler.
Læderindtræk
Volvos læderindtræk er behandlet for at bevare sit oprindelige udseende.
Læderindtræk er et naturprodukt, der forandrer sig og får en smuk patina med tiden. For at læderets egenskaber og farve skal bevares, er regelmæssig rengøring og efterbehandling nødvendig. Volvo kan levere et heldækkende produkt, Volvo Leather Care Kit/Wipes, til rengøring og efterbehandling af læderindtræk, som bevarer dets beskyttende ydre lag, hvis det bruges efter anvisningerne.
For at opnå det bedste resultat anbefaler Volvo, at man rengør læderet og påfører beskyttelsescreme 1-4 gange om året (eller endnu flere gange efter behov). Volvo Leather Care Kit/Wipes kan købes hos en Volvo-forhandler.
Læderrat
Læder skal kunne ånde. Overdæk aldrig et læderrat med beskyttende plast. Til rengøring af læderrat anbefales Volvo Leather Care Kit/Wipes.
Indvendige plast-, metal- og trædele
Til rengøring af dele og flader inde i bilen anbefales en let, vandfugtet splitfiberklud eller en mikrofiberklud, der fås hos en Volvo-forhandler.
Skrab eller gnid aldrig på en plet. Brug aldrig kraftige pletfjerningsmidler. I vanskeligere tilfælde kan man bruge specielle rensemidler, der fås hos Volvo-forhandlere.
Sikkerhedsseler
Brug vand og et syntetisk vaskemiddel. Et specielt tekstilrengøringsmiddel fås hos en Volvo-forhandler. Sørg for, at selen er tør, inden den rulles op igen.
Indlægsmåtter og gulvmåtte
Tag indlægsmåtterne ud for separat rengøring af gulvmåtten og indlægsmåtterne. Brug en støvsuger til bortsugning af støv og snavs. Hver indlægsmåtte sidder fast med pigge.
Tag indlægsmåtten ud ved at tage fat i indlægsmåtten ved hver pig og løfte måtten lige op.
Sæt indlægsmåtten på plads ved at trykke den fast ved hver pig.
Advarsel
Til pletter på gulvmåtten anbefales det at bruge et specielt tekstilrengøringsmiddel efter støvsugning. Gulvmåtter skal rengøres med midler, som anbefales af en Volvo-forhandler.