Bilvask

Bilen bør vaskes, så snart den er blevet snavset. Anbring bilen på en vaskeplads med olieudskiller. Brug bilshampoo.

Vask i hånden

  • Fjern fugleklatter fra lakken snarest muligt. De indeholder kemikalier, som meget hurtigt påvirker og misfarver lakken. Det anbefales, at få eventuel misfarvning fjernet af et autoriseret Volvo-værksted.
  • Spul undervognen.
  • Spul hele bilen, indtil det løse snavs er fjernet, for at mindske risikoen for vaskeridser. Sprøjt ikke direkte på låsene.
  • Brug et koldaffedtningsmiddel på stærkt tilsmudsede flader efter behov. Bemærk, at overfladerne ikke må være opvarmede af solen!
  • Vask med en svamp og bilshampoo og rigeligt med lunkent vand.
  • Vask viskerbladene med en lunken sæbeopløsning eller bilshampoo.
  • Tør bilen med et rent, blødt vaskeskind eller en vandskraber. Hvis vanddråber ikke får lov at tørre af sig selv i stærkt sollys, mindskes risikoen for eventuelle pletter, som skal poleres væk.

 Advarsel

Motorvask skal altid udføres på værksted. Hvis motoren er varm, er der risiko for brand.

 Vigtigt

Beskidte forlygter har reduceret funktion. Rengør dem jævnligt, f.eks. ved påfyldning af brændstof.

Brug ikke ætsende rengøringsmidler eller rengøringsmidler med en pH-værdi under 3,5 eller over 11,5. Brug vand og en ikke-ridsende svamp.

 Note

Der kan midlertidigt komme kondens på indersiden af glasset på den udvendige belysning som f.eks. forlygter og baglygter. Det er normalt, al udvendig belysning er konstrueret til at modstå dette. Kondens ventileres normalt ud af lygtehuset, når lampen har været tændt et stykke tid.

Vask i vaskehal

Vask i vaskehal er en let og hurtig måde at vaske bil, men maskineriet kan ikke komme ind alle steder. For at få gode resultater anbefales det at vaske bilen med hånden.

 Note

I de første måneder må bilen kun vaskes i hånden. Det skyldes, at lakken er mere følsom, når den er ny.

 Vigtigt

Hvis bilen er lakeret med en mat klarlak, må der aldrig anvendes et vaskeprogram, som slutter med varmvoksbehandling.

Højtryksvask

Brug fejende bevægelser ved højtryksvask, og kontrollér at mundstykket ikke kommer nærmere bilens flader end 30 cm (afstanden gælder alle udvendige detaljer). Sprøjt ikke direkte på låsene.

Afprøv bremserne

 Advarsel

Afprøv altid bremserne efter vask, også parkeringsbremsen, så fugt og korrosion ikke angriber bremsebelægningerne og forringer bremserne.

Tryk let på bremsepedalen af og til under kørsel af længere strækninger i regn eller snesjap. Friktionsvarmen opvarmer bremsebelægningerne, så de tørrer. Gør det samme efter start i meget fugtigt eller koldt vejr.

Viskerblade

Asfalt-, støv- og saltrester på viskerbladet samt insekter, is m.m. på forruden forringer bladets levetid.

Ved rengøring:
Stil viskerbladene i servicestilling, se Viskerblade.

 Note

Vask jævnligt viskerbladene med en lunken sæbeopløsning eller bilshampoo.

Brug ingen stærke opløsningsmidler.

Udvendige plast-, gummi- og pyntedele

Til rengøring og pleje af indfarvede plastdele, gummi- og pyntedele, f.eks. forkromede lister, anbefales et særligt rengøringsmiddel, der fås hos Volvo-forhandlere. Ved brug af et sådant rengøringsmiddel skal anvisningerne nøje følges.

Rammerne om sideruderne, tagskinnerne og dørkarmene ved ruderne* er af anodiseret aluminium. Det bevirker, at de kun bør vaskes med rengøringsmidler med en pH-værdi mellem 3,5 og 11,5 for at undgå misfarvning.

P4-1646-V40-anodised alu sidewindow frames and rails
Dele, som bør vaskes med et rengøringsmiddel med en pH-værdi mellem 3,5 og 11,5.

 Vigtigt

Undgå voksning og polering på plast, gummi og på lakerede detaljer i mat eller halvmat version.

Ved brug af affedtningsmiddel på plast og gummi, gnid kun med let tryk, hvis det er nødvendigt. Brug en blød vaskesvamp.

Polering af forkromede lister kan slide eller beskadige den blanke overflade.

Poleringsmiddel, som indeholder slibemidler, må ikke anvendes.

 Vigtigt

Undlad at vaske bilen med rengøringsmidler med en pH-værdi under 3,5 eller over 11,5. I givet fald kan der opstå misfarvning af anodiserede aluminiumdele, såsom tagbagagebæreren og omkring sideruderne.

Brug aldrig metalpolermiddel på anodiserede aluminiumdele, da dette kan give misfarvning og ødelægge overfladebehandlingen.

Fælge

Brug kun fælgrengøringsmidler, der anbefales af Volvo.

Efter vask er der muligvis misfarvning ved foden af egerne, fordi metalstøv fra bremseskiverne fæstner sig i fælgenes lak. I mange tilfælde kan dette fjernes med lakrenser med særdeles fin polish og en blød klud.

Kraftige fælgrensemidler kan beskadige overfladen og fremkalde pletter på forkromede aluminiumfælge.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.