Stemmestyring
Stemmekommandoer hjælper føreren med at koncentrere sig om kørslen og fokusere opmærksomheden på vej- og trafiksituationen.
Advarsel
Stemmestyringssystemet giver føreren mulighed for at aktivere visse funktioner i multimediesystemet, i radioen, i en Bluetooth®-tilsluttet mobiltelefon og i Volvos navigationssystem* med stemmen, samtidig med at føreren kan holde hænderne på rattet.
Stemmestyring sker i form af dialog med talte kommandoer fra brugeren og verbalt svar fra systemet.
Stemmestyringssystemet bruger den samme mikrofon som Bluetooth® handsfree-systemet, se Bluetooth® handsfree telefon - oversigt. Stemmestyringssystemets svar kommer fra bilens højttalere.
Kom godt i gang med stemmestyring
- Tryk på knappen til stemmestyring (1) for at aktivere systemet og indlede en dialog med stemmekommandoer. Systemet vil derefter vise almindeligt brugte kommandoer på skærmen i midterkonsollen.
Husk på følgende forhold, når du bruger stemmestyringssystemet:
- Ved kommandoer - tal efter tonen, med normal stemme i normalt tempo.
- Undgå at tale, når systemet svarer (systemet kan ikke høre kommandoerne i dette tidsrum).
- Undgå baggrundsstøj i kabinen ved at have døre, ruder og soltag* lukket.
Note
Ved tvivl om, hvilken kommando der skal bruges, kan føreren sige "Hjælp", hvorefter systemet svarer med et par forskellige kommandoer, der kan bruges i den aktuelle situation.
Stemmestyring kan afbrydes ved:
- sige "Afbryd"
- at trykke på EXIT eller en anden hovedkildeknap (f.eks. MEDIA).
Lydstyrke
Stemmestyringssystemets lydstyrke justeres med midterkonsollens VOL-drejeknap, når systemet taler.
Tilslutning af mobiltelefon
Før stemmekommandoer til mobiltelefonen kan bruges, skal en mobiltelefon være registreret og tilsluttet via Bluetooth® handsfree. Hvis der gives en telefonkommando, og ingen mobiltelefon er tilsluttet, vil systemet informere om dette. For information om registrering og tilslutning af mobiltelefon, se Registrering af Bluetooth® -enhed.