Generelt om børnesikkerhed

Volvo har børnesikkerhedsudstyr (barnestole, barnepuder & fastspændingsanordninger), som er udviklet til netop denne bil.

Med Volvos børnesikkerhedsudstyr får du de bedste forudsætninger for, at barnet kører sikkert i bilen. Desuden passer børnesikkerhedsudstyret godt og er nemt at bruge.

Børn, uanset alder og størrelse, skal altid være forsvarligt fastspændt i bilen. Lad aldrig et barn sidde på skødet af en passager.

Volvo anbefaler, at børn kører i bagudvendt barnestol så længe som muligt, mindst til 3-4-årsalderen, og derefter i fremadvendt barnepude/barnestol til barnet når en højde af 140 cm.

 Note

Lovbestemmelser om, hvilken type barnesæde der skal bruges til børn i forskellige aldre og størrelser, varierer fra land til land. Undersøg, hvilke regler der gælder.

 Note

For spørgsmål vedrørende montering af børnesikkerhedsprodukter kan du kontakte producenten for nærmere anvisninger.

Børnesikkerhedslås

Betjeningskontakterne for bagdørenes el-ruder og åbningshåndtag kan spærres, så der ikke kan åbnes indefra.