Kombiinstrumentet viser med symboler, grafik og tekst, hvornår forskellige handlinger skal udføres.
Note
Funktionen PAP måler pladsen og styrer bilen. Førerens opgave er at:
- holde godt opsyn omkring bilen
- følge kombiinstrumentets instruktioner
- skifte gear (bagud/fremad)
- regulere og opretholde en sikker hastighed
- bremse og standse.
PAP kan aktiveres, hvis følgende kriterier er opfyldt efter motorstart:
- Funktionerne ABS1 eller ESC2 må ikke gribe ind, når PAP-funktionen er aktiveret. De kan f.eks. blive aktiveret ved stejlt og glat underlag, se afsnittene om Driftsbremse samt Stabilitetssystem ESC for mere information.
- Der må ikke være koblet anhænger til bilen.
- Hastigheden skal være mindre end 50 km/t (30 mph).
PAP-funktionen parkerer bilen med følgende delhandlinger:
- Parkeringsplads søges og kontrolmåles. Ved måling må hastigheden ikke overstige 30 km/t (20 mph).
- Bilen styres ind på pladsen under bakning.
- Bilen placeres på pladsen ved hjælp af kørsel fremad/bagud.