Adaptiv fartpilot* - funktion
Den Adaptive fartpilot (ACC – Adaptive Cruise Control) hjælper føreren med at holde en jævn hastighed kombineret med et forudindstillet tidsinterval til forankørende køretøjer.
Den adaptive fartpilot består dels af en fartholder og dels en hermed samarbejdende afstandsholder.
Oversigt over funktioner
Den adaptive fartpilot består dels af en fartholder og dels en hermed samarbejdende afstandsholder.
Advarsel
Den adaptive fartpilot er ikke et kollisionsforebyggende system. Føreren skal gribe ind, hvis systemet ikke registrerer et forankørende køretøj.
Den adaptive fartpilot bremser ikke for mennesker eller dyr, og ikke for små køretøjer, f.eks. cykler og motorcykler. Heller ikke for modkørende, langsomme eller stationære køretøjer og genstande.
Brug ikke den adaptive fartpilot ved f.eks. bytrafik, tæt trafik, vejkryds, isglatte veje, meget vand eller sjap på vejbanen, kraftig regn/snefald, dårlig sigtbarhed, snoede veje eller fra- og tilkørsler.
Afstanden til forankørende køretøjer måles hovedsagelig med en radarsensor. Fartpilotfunktionen regulerer hastigheden med gasgivning og opbremsninger. Det er normalt, at bremserne afgiver svage lyde, når de bruges af den adaptive fartpilot.
Advarsel
Den adaptive fartpilot har til opgave at følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarsensoren ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens indstillede og gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed overstiger den gemte hastighed.
Den adaptive fartpilot har til opgave at regulere hastigheden blødt. I situationer, der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis en forankørende bil bremser kraftigt. På grund af radarsensorens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.
Den adaptive fartpilot kan aktiveres til at følge et andet køretøj ved hastigheder fra 30 km/t2 (20 mph) op til 200 km/t (125 mph). Hvis hastigheden falder til under 30 km/t (20 mph), eller hvis motorens omdrejningstal bliver for lavt, sættes fartpiloten i standby, hvorved automatisk bremsning ophører. Føreren skal derefter selv gribe ind for at holde en sikker afstand til forankørende køretøjer.
Advarselslampe - føreren skal selv bremse
Den adaptive fartpilot har en bremseevne svarende til ca. 40 % af bilens bremsekapacitet.
Hvis bilen skal bremses kraftigere, end den adaptive fartpilot har mulighed for, og føreren ikke bremser, bruges Kollisionsadvarslens advarselslampe og advarselslyd til at gøre føreren opmærksom på, at omgående indgriben er påkrævet.
Note
Advarsel
Stejle veje og/eller tung last
Bemærk, at den adaptive fartpilot primært er beregnet til brug ved kørsel på plane vejbaner. Den kan have svært ved at holde korrekt afstand til forankørende køretøjer ved kørsel på stejle nedadgående bakker, med tung last eller med anhænger - vær ekstra opmærksom og klar til at bremse.