Ladekabel med kontrolenhed - temperaturovervågning

For at bilens hybridbatteri skal oplades sikkert hver gang, har kontrolenheden en indbygget overvågningsanordning for ladestrømmen.

Kontrolenhedens overvågningsanordning sikrer, at den tilladte ladestrøm automatisk justeres af hensyn til sikkerheden. Dette sikrer sikker drift uden opsyn, og optimeret opladningstid.

 Note

Brug et af Volvo anbefalet ladekabel, der overholder IEC 62196 og IEC 61851, da det understøtter temperaturovervågning.

Temperatursikring

Temperaturovervågningen aktiveres automatisk, når bilens hybridbatteri begynder at oplades. Hvis en kritisk temperatur nås, sænkes ladestrømmen. Hvis det sker gentagne gange, slås opladningen fra.

 Vigtigt

Hvis temperaturovervågningen gentagne gange automatisk har sænket ladestrømmen, og opladningen er blevet afbrudt, skal årsagen til overophedningen analyseres og løses.