Mekanisk gearvælgerspærring
Gearvælgeren kan føres frit frem eller tilbage mellem N og D. De øvrige positioner har en spærre, som betjenes med spærreknappen på gearvælgeren.
Med spærreknappen trykket ind kan stangen føres frem eller tilbage mellem P, R, N og D.
Automatisk gearvælgerspærring
Automatgearkassen har særlige sikkerhedssystemer:
Parkeringsposition (P)
Stillestående bil med motoren i gang:
- Hold foden på bremsepedalen, mens gearvælgeren føres til en anden position.
Elektrisk gearspærring - Shiftlock parkeringsposition (P)
For at kunne føre gearvælgeren fra position P til de øvrige gearpositioner skal bremsepedalen være trådt ned og fjernbetjeningen være i nøgleposition II.
Gearspærring – Neutral (N)
Hvis gearvælgeren står i N-position, og bilen har holdt stille i mindst 3 sekunder (uanset om motoren er i gang eller ej), er gearvælgeren spærret.
For at kunne føre gearvælgeren fra position N til en anden gearposition skal bremsepedalen være trådt ned og fjernbetjeningen være i nøgleposition II.
Deaktivere automatisk gearvælgerspærring
Hvis bilen ikke kan køres, f.eks. hvis startbatteriet er afladet, skal gearvælgeren føres ud af position P, for at bilen skal kunne flyttes.
Løft gummimåtten i rummet bag midterkonsollen, og find et hul1 til nøglebladet i bunden af rummet.
Find en tilbageslagsknap nede i hullet med nøglebladet, tryk knappen ned med bladet og hold.
Før gearvælgeren ud af P-positionen, og træk nøglebladet op.