Planlæg din kørsel

Det er vigtigt at planlægge kørslen omhyggeligt ved eldrift for at opnå den længst mulige kørestrækning.

Benyt eldrift så meget som muligt:

  • Find ud af, hvor der er ladestationer.
  • Vælg primært parkeringspladser med ladestation.
  • Afbalancer strømforbruget med speederen og udnyt på denne måde den elektriske motors fordele.

 Advarsel

Husk, at der ikke kommer nogen motorlyd fra bilen, når den kun drives af elmotoren. Derfor kan det være svært for børn, fodgængere, cyklister og dyr at være opmærksomme bilen. Dette gælder især ved lave hastigheder, f.eks. på parkeringspladser.

 Note

Gør det til en vane altid at påbegynde en kørsel med fuldt opladet hybridbatteri.

Køreteknologi

Elmotoren fungerer både som motor og generator. Ved opbremsning udnyttes bremsekraften til at oplade hybridbatteriet - energi, der ellers ville være gået tabt som varmeenergi.

Her er nogle råd, der sænker strømforbruget (hvilket giver længere mulig kørestrækning) uden at øge rejsetiden eller mindske køreglæden.

  • Hold ikke bilen stille på en bakke med speederen. Brug driftsbremsen i stedet.
  • Brug motorbremsning og brug driftsbremsen forsigtigt ved opbremsning - det genoplader hybridbatteriet og forlænger den mulige kørestrækning med elmotor.
  • Høj hastighed øger strømforbruget betydeligt på grund af forøget luftmodstand - en fordoblet hastighed firedobler luftmodstanden.
  • Vedligehold bilen regelmæssigt - følg Volvos anbefalede serviceintervaller.
  • At bugsere en anden bil bruger meget el – brug AWD-indstilling. Så oplades hybridbatteriet kombineret med, at bilens køre- og vejegenskaber forbedres, se Drivsystem - køretilstande.

Udetemperatur

Elmotor, elektronik og batterier fungerer bedst ved ca. 25 °C. Når bilen er tilsluttet til en stikkontakt, konditioneres den til det optimale temperaturområde. Hvis bilen startes i koldt vejr, eller under kørsel kommer uden for dens tilladte temperaturområde, starter den brændstofdrevne varmer og eventuelt forbrændingsmotoren automatisk, så der sker opvarmning. Bilen kan køres elektrisk, men med nedsat effekt, hvis temperaturen bliver for lav.

Tilsvarende kan det være nødvendigt at køle systemet ned ved kørsel i varmt vejr.

 Note

Hvis udetemperaturen bliver meget lav, vil dieselmotoren altid køre.

Strømforbrugere

Jo flere strømforbrugere i bilen, der er slået til at (f.eks. stereoanlæg, elopvarmede ruder, bakspejle, sæder osv.), desto højere energiforbrug.