På kombiinstrumentets informationsdisplay vises information om nogle af bilens funktioner, f.eks. fartpilot og kørecomputer, samt meddelelser. Informationen vises med symboler og tekst.
Energigenvinding
Informationsdisplay
På kombiinstrumentets informationsdisplay vises information om nogle af bilens funktioner, f.eks. fartpilot og kørecomputer, samt meddelelser. Informationen vises med symboler og tekst. En nærmere beskrivelse findes under de funktioner, der anvender displayene.
Målere og indikatorer
Der kan vælges forskellige temaer for kombiinstrumentet. De mulige temaer er "Hybrid", "Elegance", "Eco" og "Performance". Indstillingen af temaet kan gemmes i fjernbetjeningens hukommelse ved låsning af bilen, se Fjernbetjening med nøgleblad og MY CAR.
Der kan kun vælges tema, når motoren kører.
For at vælge tema – tryk på venstre kontaktarms OK-knap, og vælg derefter menupunktet Temaer ved at dreje armens fingerhjul. Bekræft valget ved at trykke på OK-knappen. For mere information om menubetjening, se Menubetjening - kombiinstrument.
Udseendet på midterkonsollens skærm følger på nogle modelvarianter kombiinstrumentets indstilling af tema.
Kontrol- og advarselssymboler
Funktionskontrol
Alle kontrol- og advarselssymboler bortset fra symbolerne på midten af informationsdisplayet tændes i nøgleposition II, eller når motoren startes. Når motoren er startet, skal alle symboler slukkes, undtagen parkeringsbremsesymbolet, som først slukkes, når parkeringsbremsen udløses.
Hvis motoren ikke starter, eller hvis funktionskontrollen udføres i nøgleposition II, slukkes alle symboler i løbet af nogle sekunder, undtagen symbolet for fejl i udstødningsrensesystemet.