Funktionen visning af energiflow aktiveres i menusystemet:
- Gå til , og bekræft med OK.
Begrænsning på grund af lav udetemperatur
For at undgå risikoen for paraffinudfældning (se Brændstof - diesel) i dieselbrændstoffet pga. lav kulderesistens har bilen en markedsafhængig funktion, som automatisk begrænser muligheden for at anvende eldrift med køretilstand PURE eller HYBRID ved lave temperaturer. Hvis en sådan situation opstår, vil dieselmotoren køre hele tiden.
Dieselbrændstoffets kulderesistens er et mål for brændstoffets brugbarhed ved lave temperaturer. Normalt er dieselbrændstoffets kuldeegenskaber tilpasset til den klimazone og årstid, hvor det distribueres og sælges. Se også information om dieselbrændstof.
Den automatiske begrænsning ved lave temperaturer øges gradvist, afhængigt af brændstoffets alder i tanken. Hvis bilen er nyoptanket, er der ingen begrænsning, men den vokser, jo ældre brændstoffet i tanken bliver, regnet i måneder.
Funktionens opgave er, at ved lave udetemperaturer lade bilen forbruge brændstof med en sådan hastighed, at frisk brændstof - med den rette kulderesistens - kan/skal fyldes på, før den kritiske temperatur for det nuværende brændstof er nået.
Brændstoffets alder
Gammelt dieselbrændstof (fra ca. 5 måneder og ældre) i kombination med kondensvand kan under visse omstændigheder føre til alge- og bakterievækst i brændstofsystemet og/eller oxidering af brændstoffet med risiko for driftsforstyrrelser til følge.
For at undgå sådanne problemer har bilen en indbygget funktion, der kontrollerer brændstoffets alder. I forbindelse med dette kan der komme en selvforklarende meddelelse, f.eks.:
- Lagret brændstof Start dieselmotor for at forbruge brændstof
- Lagret brændstof Motor vil køre for at forbruge brændstof
- Lagret brændstof Fyld brændstoftank op
Følg i så fald den anbefalede handling.