Lyd og medier - avancerede lydindstillinger

Tilpas lydindstillinger for radio og medier alt efter dine behov.

Alle avancerede lydindstillinger nås ved at trykke på SOUND for at komme til menuen for lydindstillinger. Drej TUNE for at gå til Premium sound, og tryk på OK/MENU.

Lydtrin

Lydoplevelsen kan optimeres for forskellige dele af bilen. Lydprofilen kan indstilles for Førersæde, Bagsæder eller Hele bilen.

Drej TUNE for at gå til Lydscene, og tryk på OK/MENU.
Vælg lydprofil ved at dreje TUNE, og bekræft med OK/MENU.

Surround

Surroundsystemet kan indstilles til Til/Fra. Når Til er valgt, vælger systemet indstillingen for optimal lydgengivelse. Normalt er dette DPL II, og P3-1020-S60/V60 Ikon DPLII vises så på skærmen. Hvis indspilningen er lavet med Dolby Digital-teknologi vil afspilningen ske med denne indstilling. Så vises P3-1020-S60/V60 Ikon Dolby digital på skærmen. Når Fra er valgt, fås tre-kanals stereo.

Drej TUNE for at gå til Surround, og tryk på OK/MENU.
Surroundsystemet kan indstilles til Til/Fra med et tryk på OK/MENU

Surroundniveauet kan indstilles separat, hvis Til er valgt.

Drej TUNE for at gå til niveauindstillingen, og bekræft med OK/MENU.
Vælg surroundniveau ved at dreje TUNE, og bekræft med OK/MENU.

Subwoofer

Lydniveauet for subwooferen kan indstilles separat.

Drej TUNE for at gå til Subwoofer, og tryk på OK/MENU.
Vælg lydniveau ved at dreje TUNE, og bekræft med OK/MENU.

Centerhøjttaler

Lydniveauet for centerhøjttaleren kan indstilles separat. Hvis surround er indstillet til Til, indstilles Center-effekt DPL II, ellers indstilles 3-kanals surround.

Drej TUNE for at gå til Center, og tryk på OK/MENU.
Vælg lydniveau ved at dreje TUNE, og bekræft med OK/MENU.