Ved starthjælp med et andet batteri anbefales det at tage følgende forholdsregler for at undgå kortslutninger eller andre skader:
Sæt fjernbetjeningen i nøgleposition 0.
Kontroller, at hjælpebatteriet har en spænding på 12 V.
Hvis hjælpebatteriet er installeret i en anden bil - sluk for den hjælpende bils motor, og sørg for, at de to biler ikke er i berøring med hinanden.
Sæt det røde startkabels ene klemme fast på hjælpebatteriets pluspol (1).
Vigtigt
Kobl startkablet forsigtigt til for at undgå kortslutninger med andre komponenter i motorrummet.
Tag det afladede batteris forreste dæksel af ved at åbne klemmerne.
Sæt det røde startkabels anden klemme på bilens pluspol (2).
Sæt det sorte startkabels ene klemme fast på hjælpebatteriets minuspol (3).
Anbring den anden klemme på en steltilslutning, f.eks. øverst på højre motorophæng, yderste skruehoved (4).
Kontrollér, at startkablernes klemmer sidder godt fast, så der ikke opstår gnister under startforsøget.
Start motoren på "hjælpebilen", og lad den arbejde i nogle minutter i højere tomgang end normalt, ca. 1.500 omdr./min..
Start motoren i bilen med det afladede batteri med fjernbetjeningen trykket ind og et tryk på START/STOP ENGINEknappen, se Start af motor.
Note
Ved motorstart under normale forhold prioriteres bilens elektriske drivmotor – dieselmotoren forbliver slukket. Dette betyder, at efter tryk på START/STOP ENGINE-knappen er elmotoren "startet", og bilen er køreklar. Startet motor angives af, at kombiinstrumentets kontrollamper slukkes og dets forudindstillede tema tændes.
Vigtigt
Rør ikke ved tilslutningerne under startforsøget. Man risikerer, at der opstår gnister.
Tag startkablerne af i omvendt rækkefølge - først det sorte og derefter det røde.
Sørg for, at ingen af klemmerne på det sorte startkabel kommer i kontakt med batteriets pluspol eller en tilsluttet klemme på det røde startkabel!
Sæt det afladede batteris forreste dæksel på igen.
Advarsel
- Startbatteriet kan danne oxyhydrogen (knaldgas), som er meget eksplosiv. En gnist fra et forkert tilsluttet startkabel kan være tilstrækkeligt til, at batteriet eksploderer.
- Startbatteriet indeholder svovlsyre, som kan forårsage alvorlige ætsninger.
- Skyl med rigeligt vand, hvis svovlsyre kommer i kontakt med øjne, hud eller tøj. Ved kontakt med øjne, søg straks lægehjælp.