Montering
Rengør anlægsfladerne mellem hjul og nav.
Sæt hjulet på. Skru hjulboltene godt til.
Sænk bilen, så hjulet ikke kan dreje.
Spænd hjulboltene over kors. Det er vigtigt, at hjulboltene spændes forsvarligt. Spænd med 140 Nm. Kontrollér tilspændingsmomentet med en momentnøgle.
Skru bugseringsøje og hjulnøgle fra hinanden. Læg hjulnøglen og donkraften i deres respektive rum i posen. Træk posens midterrem godt til, og brug den anden rem til at fastgøre posen i det bagerste lastforankringsøje i venstre side af bagagerummet. Placer posen, så den ikke kommer i klemme, når bagklappen lukkes. Den hvide pil på posen skal pege fremad i bilen.
Note
- Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
- Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.
Advarsel
Posen skal fastspændes, således at den hvide pil (se den indsatte illustration) peger fremad i bilen.
Advarsel
Kravl aldrig ind under bilen, når den er hævet op på en donkraft.
Lad aldrig passagerer opholde sig i bilen, når den løftes med donkraft.
Parker bilen på en sådan måde, at passagerer har bilen eller helst et autoværn mellem dem og vejen.